Udløbet Omvisning Lørdag 13. maj. 2023 - 11:00-12:00 Arkitekturåret: Forsamlingsbygningen Hjem // Arrangementer // Arkitekturåret: Forsamlingsbygningen Kom og oplev festsalen på Arbejdermuseet og hør fortællingen om den danske arbejderbevægelses hus og bygningens potentiale som kulturel verdensarv. Bygningen fortæller et væld af historier og med denne omvisning på Arbejdermuseet, kommer I helt tæt på den revolutionære arv, bygningens særlige arkitektur og de landvindinger, som huset og dets vægge har bevidnet gennem de sidste 150 år. Lørdag 2. september kl. 11 og kl 13. 115 kr. pr. person inkl. adgang til museet før og efter omvisningen. Mødested: I museumsbutikken . BILLETTER » Velkommen til Forsamlingsbygningen Arbejdermuseet har til huse i Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygning fra 1879. En bygning, der var epokegørende i forhold til arbejderbevægelsens mulighed for forsamling. Og således også en bygning, der har været afgørende for de løn- og arbejdsforhold, vi har i dag. Omvisningen foregår i Arbejdermuseets festsal, der blev restaureret i 2021. I vil derfor også få baggrundsviden om de arkitektoniske valg, der er gjort i forbindelse med restaureringen af denne helt særlige sal. Derudover får I muligheden for at opleve salens enestående lydværk, bestående af sange og lydcollager. .