Udløbet Koncert

Søndag 26. jan. 2025 - 15:00-17:00

Mindekoncert for Peter Abrahamsen – UDSOLGT

Mød en række kunstnere, der alle repræsenterer tidsepoker i Peter Abrahamsens musikalske liv.

Peter Abrahamsen - mindekoncert

Mindekoncert med 21 kunstnere

Oplev bl.a. Pia Raug, Lasse & Mathilde, Marianne Mortensen, Michael Vesterskov, Søren Krogh, Stanley Samuelsen, Rikke Bruhn, Janne Lærkedahl, Bente Kure, trioen Urolige Hjerter, samt Peters faste orkester. Ditte Scharnberg, datter af Carl Scharnberg, vil bidrage med et digt, som hendes far har skrevet specifikt til Peter. De to turnerede i mange år med arbejdersange i fagforeninger, organisationer og ved politiske sammenkomster.

Søndag d. 26. januar 2025 kl. 15-17

Pris: 250 kr. – Dørene åbnes 14:30

KØB BILLET »

Om mindekoncerten
Sangeren, musikeren, komponisten, produceren, igangsætteren, bookeren og forfatteren Peter Abrahamsen døde den 4. maj 2024, 82 år, efter et langt og arbejdsomt liv. Han efterlod et stort og vigtigt aftryk i den musikalske Danmarkshistorie. Som hyldest til hans lange professionelle virke og betydning i dansk musik, har hans enke Abelone Glahn planlagt denne mindekoncert på Arbejdermuseet.

Til koncerten skal vi møde en række kunstnere, der hver for sig repræsenterer en tidsepoke i Peters musikalske liv, som for eksempel den portugisiske fado, den amerikanske cajunmusik, den danske sangskat og den politiske sang oftest med Peters egne tekster og melodier. Nogle af kunstnerne tager desuden udgangspunkt i deres personlige møde med Peter, og den særlige rolle samarbejdet har haft i deres karriere og historie.

Peters digtsamling
Peters digtsamling ”Hen ad vejen” vil udkomme til koncerten. Den arbejdede han på ved sin død. Den udgives som tvilling til Peters sidste CD ”For enden af vejen”, der udkom november 2023. Det er muligt at forudbestille CD og digte, når du køber din billet.

Koncerten er støttet af Edition Wilhelm Hansen og pladeselskabet Exlibris.