Udløbet Arrangement

Torsdag 17. aug. 2017 - 8:30-9:30

PRIDE week morgensalon: De skjulte medarbejdere

Hvor åbne er vi egentlig på jobbet? Kom og hør syv debattører diskutere tabuer om kønsidentitet og seksuel orientering på arbejdspladsen, heriblandt Karen Ellemann, Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde. Moderator er Abdel Aziz Mahmoud.  

Hver dag skjuler tusindvis af LGBT+medarbejdere deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet på danske arbejdspladser. Frygt for chikane, drillerier og nedgradering betyder, at fire ud af ti LGBT+lønmodtagere skjuler sig for ledere og kolleger i arbejdslivet og lader som om, at de er heteroseksuelle og ciskønnede. Tallene udfordrer forestillingen om de seneste årtiers fremgang for den seksuelle mangfoldighed og ligestilling i det frisindede danske samfund.

Køb billet her

Abdel Aziz Mahmoud modererer denne morgensalon, hvor han udfordrer arbejdsmarkedets parter og politikere på, hvordan de vil være med til at skabe rammerne for et mangfoldigt arbejdsmarked og inklusion af LGBT+ medarbejdere og ledere.
LGBT Danmark lancerer sit inklusionsprogram Empatisk Arbejdsmarked nu, præcis et år efter fagbevægelsens efterspørgsel på mere viden og værktøjer til inklusionen. Foranlediget af de alarmerende høje antal skjulte medarbejdere, som LO’s, Akademikernes og FTF’s egne målinger netop viste i august 2016 og endda også året forinden.

Har fagbevægelsen og arbejdsgiverne tænkt sig at tage handsken op, og bruge inklusionsprogrammets viden og værktøjer til for alvor at få gjort op med gamle normer og forestillinger? Forestillinger som skaber både mistrivsel og minoritetsstress på arbejdsmarkedet. Og hvad siger ministeren?

Moderator:

Abdel Aziz Mahmoud, Forfatter og foredragsholder, journalist og debattør

Debattører:

  • Karen Ellemann, Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde
  • Nanna Højlund, Næstformand LO
  • Camilla Gregersen, Formand for Dansk Magisterforening / Akademikerne
  • Steen Müntzberg, Underdirektør DA
  • Lai Christian Balsig, Formand for VU Frederiksberg. I bestyrelsen for Copenhagen Pride.
  • Malene Rungvald Christensen, uddannelses- og erhvervsansvarlig, Empatisk Arbejdsmarked
  • Ulla Dalsgaard, Projektmedarbejder IBM

Pris / køb billet:
Pris for morgensalon inklusiv en kop kaffe og en croissant, kr. 45,- + billetgebyr.

Køb billet her

Arrangementet er blevet til i samarbejde med Copenhagen Pride og LGBT Danmark.