Udløbet Foredrag

Torsdag 06. jun. 2024 - 16:00-17:30

Prisforedrag: Tyveri og straf i Dansk Vestindien

Oplev sidste års vinder af Arbejderhistorieprisen fortælle om sit vinderprojekt.

Oliemaleri fra 1840’erne. Ukendt kunstner (M/S Museet for Søfart).

I 1700-tallet blæste ’Oplysningens’ vinde over Europa og førte til store forandringer af de måder, stater straffede dets borgere. Kriminelle skulle typisk ikke længere piskes, brændemærkes og hænges i galgen, men spærres inde, forbedres og i det hele taget modtage en mere proportionel og ’human’ straf.  Men hvordan så situationen ud i de danske kolonier på den anden side af Atlanten, hvor tusindvis af afro-caribiske slaver sled i sukkerplantagerne? Oplevede disse også en ’humanisering’ af straffene for lovbrud? 

Vinderen af Arbejderhistorieprisen 2023, historiker, ph.d. Kristoffer Edelgaard Christensen belyser udviklingen af nye måder at straffe kriminalitet og især tyveri i Dansk Vestindien. 

Torsdag d. 6. juni 2024 kl. 16.00-17.30
Dørene åbner kl. 15.30
Pris pr. person kr. 50,-

KØB BILLET »
.
.

Foredraget afholdes i samarbejde med Selskabet for Arbejderhistorie, SFAH.

Læs mere om Arbejderhistorieprisen 2024, der har deadline 1. juni 2024.

Foredraget indeholder ubehagelige billeder og beskrivelser af den vold og de racistiske udtryk, der blev rettet mod koloniens slavegjorte befolkning.