Udløbet Arrangement

Onsdag 13. sep. 2017 - 18:30-20:30

Punk og Politik – et gensyn med Egon Weidekamp

Arbejdermuseet og Golden Days Festival inviterer til en samtale mellem Søren Pind og Lars Trier Mogensen om politiske forbilleder, BZ og 1980’ernes København.

Køb billet til arrangementet her

En by i konflikt. En socialdemokratisk overborgmester med en hårdhændet boligsaneringspolitik. Og en radikal ny ungdomskultur, der udfordrer det eksisterende. Vi er tilbage i 1980’ernes København, hvor overborgmester Egon Weidekamp ligger i hårde konfrontationer med BZ-bevægelsen og betragtes som reaktionær af den politiske venstrefløj. Han er arbejderbarnet, der ender som overborgmester. Respekteret for sin intelligens, flid og beslutsomhed, men upopulær på grund af sin kølige, reaktionære og tilknappede fremtoning.

Et socialdemokratisk forbillede
Ligesom Weidekamp er vor tids uddannelses- og forskningsminister Søren Pind kendt for sine kontante holdninger og synspunkter. Kendt er det også, at Pind beundrer både Reagan og Elvis, men mere overraskende er det måske, at en socialdemokratisk politiker kan tilføjes listen over forbilleder.

Samtale i 80’ernes tegn
Oplev Søren Pind og chefredaktør Lars Trier Mogensen i en samtale om Weidekamp på Arbejdermuseet. Pm Weidekamps tid som overborgmester og om, hvad vi kan lære af Weidekamp i dag i forhold til magt, mod og lederskab. Arbejdermuseet inviterer til en aften i 80’ernes tegn med musik, udskækning og billeder, der tager os tilbage til det på mange måder modsatrettede årti i København.

Baren åbner kl. 18.30 med et udvalg af 80’er drinks og snacks – arrangementet starter kl. 19.00

Det koster kr. 50,- at deltage. Køb billet til arrangementet her

Golden Days Festival
Punk og politik er arrangeret af Arbejdermuseet i samarbejde med mediet Føljeton. Arrangementet er en del af Golden Days festival, der løber af stablen d. 2. – 17. september 2017. Årets tema for festivalen er en fejring af Københavns 850 års fødselsdag med fokus på 10 personer, der gennem tiden har været markant for byen og dens indbyggere, heriblandt Egon Weidekamp. Se program for hele festivalen her