Udløbet Litteratur

Tirsdag 01. apr. 2025 - 17:00-19:00

Så læs dog! Med Rikke Andreassen og Merete Pryds Helle

En forfatter og en direktør. Arbejdermuseets direktør Søren Bak-Jensen interviewer aktuelle forfattere om deres historie, deres bøger og deres mærkesag.

Vidste du, at 1870-1920 var en særlig frigørende periode, hvor kvinder brød normer for køn og seksualitet? I sine aktuelle bog ”De nye kvinder”, der udkommer 6. marts viser professor Rikke Andreassen gennem sin banebrydende forskning blandt andet, at homoseksuelle kvinder slet ikke levede så skjult og gemt væk. Som vi hidtil har troet.

Vær med til samtalen med Rikke Andreassen, der netop er udkommet med bogen “De nye kvinder”. Og glæd dig også til at møde forfatter Merete Pryds Helle, der er inviteret med som særligt gæst.

Tirsdag 1. april 2025 kl. 17-19
Billet: 75,-
Der vil være indlagt pause i programmet, hvor du kan forsyne dig med lidt at drikke.

BOOK BILLET »

De nye kvinder

Ignoreret og glemt. Det er historien om fortidens homoseksuelle kvinder. Med bogen ”De nye kvinder” kaster professor i historie fra Roskilde Universitet Rikke Andreassen lys over den forunderlig historie om historiens homoseksuelle kvinder. Her er både dramaer, passion, vildskab og historier om selvstændighed og iværksætteri. Bogen har krævet års forskning og ikke mindst banebrydende arkivarbejde, og spørgsmålet rejser sig – hvordan kan kvinderne forsvinde i historieskrivningen? Kom med og bliv klogere på, hvilken betydning fortidens kvinder har haft i forhold til at udvidede kvindefællesskaber og dermed alle kvinders muligheder for at leve og udtrykke sig.

Særlig gæst: Merete Pryds Helle

For at rykke ved vores opfattelse af kvinders historie og kærlighedsforhold, har vi, som en særlig overraskelse til deltagerne, inviteret Merete Pryds Helle. Hun er ekspert i at fortælle historie, så alle sanserne er med, og man kan leve sig ind i, hvordan de historiske personer forførte hinanden, smed korsetterne, uddannede sig, fik tatoveringer, røg cigarer, åbnede forretninger, drev skoler og rejste ud i verden. Merete Pryds Helle har indtaget læsernes hjerter med sin dybdegående fortælleevne og modige skildringer af menneskelivet. Romanen Folkets skønhed greb danskerne med sin beskrivelse af pigen Maries opvækst på det fattige Langeland i 1930erne og er efterfulgt af romanerne Vi kunne alt og Det vågne hjerte.

Vi glæder os til at se dig!

@queerkvinderhistorie