Udløbet Omvisning Mandag 03. jul. 2023 - 15:00-15:45 Særomvisning: Familien Sørensen flytter ud Hjem // Arrangementer // Særomvisning: Familien Sørensen flytter ud Det er afslutningen på en epoke, når udstillingen ”Familien Sørensen” har sin sidste visningsdag den 31. juli. Udstillingen formidler historien om arbejderfamilien, der fik en bolig, men skabte sig et hjem. Hvordan var en arbejderfamilies liv med otte børn, arbejde, dagligliv og fest fra 1885-1990? Det viser udstillingen med udgangspunkt i familien Sørensens hjem på Østerbro i København. Sig farvel til den populære udstilling sammen med museets vicedirektør Linda Nørgård Andersen. Siden dørene blev slået op til udstillingen den 1. februar 1994 har den årligt taget imod flere tusind gæster – ikke mindst skoleelever. Mandag 3. juli / kl. 15:00 – 15:45 115 kr. inkl. indgang til museet Mødested: Museumsbutikken . BOOK BILLET » Sidste udkald for familien Sørensen I denne særomvisning deler Linda Nørgård Andersen ud af de mange og særlige historier ved familien Sørensen der har ramt, berørt og begejstret hende. Historier om at forlade alt det man kendte på landet for at søge en bedre tilværelse i den hurtigt voksende hovedstad. En hovedstad hvor industrialiseringen skabte nye arbejdspladser, hvor søndag betød fridag og hvor kimen til den evige arbejderdrøm blev skabt: at næste generation kunne få bedre livsvilkår. Læs mere om udstillingen »