Udløbet Familie

Fredag 15. mar. 2019 - 16:00-21:00

Den Lille Kulturnat for børn

9ZBJ5i1k.jpeg

Hvad ville du kæmpe for, hvis du blev statsminister? Vær med, når Arbejdermuseet slår dørene op til Den Lille Kulturnat og skruer tiden tilbage til dengang Thorvald Stauning gik fra arbejderdreng til statsminister. Hele museet summer af aktiviteter med både folkets køkken for børn, kludedukkeværksted, højtlæsning på loftet, avishatteværksted i kælderen og meget mere.

Den lille kulturnat 2019

For første gang i år får børn nu deres helt egen kulturnat! Den 15. marts 2019 slår en lang række kulturinstitutioner på denne aften dørene op for børn og deres voksne i tidsrummet kl. 16.00 – 21.00.
Billetten til Den Lille Kulturnat er et armbånd, der kan købes hos 7-Eleven i Hovedstadsområdet eller hos nogle af de medvirkende museer og andre arrangører fra den 1. marts. I kan også få fingrene i et kulturpas via Kulturnattens webshop fra den 25. februar til den 8. marts.

Skæg med Stauning på Arbejdermuseet

Plakatværksted: Hvad ville du sætte på dagsorden, hvis du blev statsminister? Lav din egen valgplakat!

Cigarsortering: Hvor hurtigt kan du sortere cigarerne? Og hvor pænt? Sortér og pak cigarer på tid.

Sekretærarbejde: Prøv pennen eller sæt dig ved skrivemaskinen. Stauning var en fremragende sekretær – er du? Find sekretærværkstedet i Pio-lokalet.

Lav din egen kludedukke. Skal den ligne Stauning eller en af hans dukker? Kludedukkeværkstedet finder du på 2. Sal.

Avis-Værksted: På Staunings tid kunne gamle aviser genbruges til alt lige fra madpakkepapir til avishatte. Hvad kan du skabe ud af gamle aviser? Brug dine hænder i kælderen i særudstillingen ”Håndens arbejde”.

Find fem Stauning: I særudstillingen Håndens Arbejde gemmer der sig ”fem Stauning”, fx hans lærebrev, fotos og et citat. Kan du finde alle fem, venter der en lille præmie i Kaffebaren.

Børnearbejde: I Børnenes Arbejdermuseum kan du cykle ud med varer på budcyklen, sortere flasker på fabrikken eller løbe ærinder for købmanden. Er pengene små må du gå til pantelåneren. I Staunings gamle kontor kan du se karaflen fra Kanslergadeforliget eller tage en pause, mens du ser tegnefilmen ”Lille Thorvald og Store Stauning”.

Hver hele time, kl.16-20, er der varm kakao og højtlæsning på loftet, maks. 30 pladser. Hent gratis billet i butikken.

Kl. 16:30 og 18:30: Signe Danseglad byder op til dans med Stauning i Festsalen.

pibe

Folkets køkken for børn og deres voksne

Hvis sulten presser på inviterer den gamle restauration Café & Øl-halle “1892”  til småfolkets køkken, hvor der serveres god, gammeldags mad for både store og små. Kom og fejr fællesskabet og hyggen i den historiske restauration. Til arrangementet sidder vi ved langborde, og alle er velkomne!  Vil du være sikker på plads, kan du med fordel booke plads inden. Book plads her. 

Menu: Brændende kærlighed m. økologisk bacon fra glade grise, mos, grønt, bløde løg & rødbede.

Voksen 85,- kr. Barn 40,- kr.

Har du glemt madpakken?

Du kan købe en fuld madpakkekuffert til børnene i 1950’er Kaffebaren på 1. sal. Til de voksne er der Amar’mad eller ostemad til en flad pris på 30 kr. inkl. kaffe.

Du kan læse mere om Thorvald Stauning og hans liv her. 

Billede 16-10-2017 14.09_edited

Hvem var hele Danmarks Stauning?>

Fra arbejderdreng til statsminister

Hvem var hele Danmarks Stauning?

Hvem var Danmarks landsfader Thorvald Stauning? Find ud af mere om den gamle statsminister.

Læs mere
Børnenes Arbejdermuseum >

Gratis for børn

Børnenes Arbejdermuseum

Hvordan var det at være barn i 1930'erne? Rejs tilbage i tiden til dengang oldemor var barn.

Læs mere
Folkets Køkken på Kulturnatten>

I Café & Ølhalle

Folkets Køkken på Kulturnatten

Uden mad og drikke....Vores restaurant serverer brændende kærlighed til store og små.

Læs mere og book bord her