Udløbet Arrangement

Søndag 17. sep. 2017 - 13:30-15:30

Søndagsmatiné: “Glemmer jeg”

Kom til debat og teaterspil om livet med demens. Oplev bl.a. Sonja Oppenhagen og Rikke Wölck i det gribende teaterspil ”Glemmer jeg”.

Hvorfor har demensramte særlig glæde af at genkalde sig historiske erindringer? Og hvordan kan sanseoplevelser og historiske nedslag påvirke evnen til at erindre og kommunikere? Rejsescenen og Arbejdermuseets venner inviterer til en eftermiddag med fokus på sygdommen demens, på livet som demensramt og som pårørende.

Teaterspil
Oplev Sonja Oppenhagen og Rikke Wölck i det gribende teaterspil ”Glemmer jeg”, der er skrevet med afsæt i to prisbelønnede forestillinger. Sonja, som den demente Margrete i forestillingen ”I al stilhed” og Rikke Wölck, der har skrevet og medvirket i forestillingen ”Jeg hedder Bente”.
“Glemmer jeg” viser situationer, hvor det er svært at være pårørende til en demensramt og lægger samtidig op til debat om, hvordan viden om sygdommen kan gøre den lettere at leve med. Spillet har lethed, er fyldt med kærlighed og underfundig humor.

Musikledsagelse: Erik Juul Andersen

Debat
Efter teaterspillet, vil der være en debat, der faciliteres af Rejsescenens psykolog, Kirsten Juul Andersen. Herudover medvirker demensrådgiver Anne Lise Hansen.De vil have fokus på, hvordan man med historiske erindringer, dufte og lyde kan hjælpe demensramte.

Pris: Almindelig entré til museet. Se mere om priser her. 

Tilmelding er ikke nødvendig.