Udløbet Arrangement

Lørdag 08. jun. 2024 - 13:00-16:30

Strik for fred 🕊️

På World Knit in Public Day mødes vi og strikker duer for fred i festsalen. Arrangementet er gratis, og alt overskud går til Røde Kors.

StrikForFred_grafik1

Vi må ha’ fred, hvis verden skal bestå

Kom og syng en enkelt sang om frihed og strik en fredsdue. Vi fylder festsalen på Arbejdermuseet med genbrugsgarn og strikkeentusiaster og inviterer til en eftermiddag, hvor vi sammen gør en forskel med vores hænder.

Lørdag d. 8. juni kl. 13-16.30. Dørene åbner kl. 12.45.
Kom og vær med til det hele eller dele af det. Tag din ven, moster eller kollega med. I behøver ikke være meget erfarne strikkere. Hvis man ønsker at besøge museet skal man købe entre.

RESERVER BILLET »


Freja fra Frejas Knit har lavet en helt ny strikkeopskrifte på en fredsdue, og nu er det bare at sætte i gang! Opskriften koster 30 kr. og kan købes i festsalen. Vi håber du vil give din due videre og sprede fredsbudskabet over land og by.

Vil du strikke hjemmefra, kan du købe opskriften på fredsduen på Røde Kors’ hjemmeside for 30 kr.

🕊️Se og køb opskrift her

Arrangementet afholdes i samarbejde med Røde Kors’ nørklere, et socialt fællesskab af knap 5000 frivillige der syr, strikker og hækler til fordel for Røde Kors. Der vil være nørklere under arrangementet, der både vil strikke og give strikkeassistance. Fredsdueopskriften er også blevet delt med nørklere i hele Danmark, der også spreder budskabet om fred gennem deres strik.

Glem ikke at post din due under #Strikforfred.

Program for dagen i festsalen:

På dagen strikker vi med garnrester fra Røde Kors’ butikker og dejlige garnnøgler doneret af Filcolana.
OBS: Medbring gerne egne pinde str. 4 og evt. en stoppenål. Du kan også låne i salen

Dagen igennem vil der være små historiske oplæg, indslag, opsange og fredssange:

Kl. 13.00 – Velkommen ved arrangementsansvarlig Josefine Albris

Kl. 13.15 – Intro til dueopskriften ved Frejas Knit

Kl. 14.00 – Fællessang og historier med Finn Sørensen og Ditte Scharnberg fra Carl Scharnbergs uofficielle fond.

Kl. 15.00 – Menneskerettighedsaktivisten Manilla Ghafuri fortæller sin historie om familiens flugt fra Afghanistan og hendes kamp for mennesker i dag.

🕊️