Samtale

Torsdag 02. maj. 2024 - 17:00-19:00

TorsdagsTalk med DareGender og Cecilie Nørgaard

Hvordan opnår vi ligestilling?

ligestilling_1920x1005

Torsdag 25. januar 2024 kl. 17-19
Pris 50 kr. inkl. adgang til udstillingen, KVINDELIV

KØB BILLET »

Ligestilling kommer ikke af sig selv, og verden ville være et bedre sted, hvis alle mennesker uanset køn havde lige muligheder. Kom til TorsdagsTalk i festsalen på Arbejdermuseet og mød to aktivister, der kæmper for at engagere flere i kampen for ligestilling.  Bliv klogere på, hvad du kan gøre, både som individ og i fællesskab med andre. Deltag i debatten og besøg også udstillingen KVINDELIV, hvor dagens to aktivister er med.  

PROGRAM FOR AFTENEN:  

Kl. 17.00-17.30  

Indspark af Cecilie Nørgaard, uddannelses- og kønssociolog og stifter af firmaet Mangfold. 

”Jeg kæmper for at skabe bred synlighed omkring og politisk opmærksomhed på, at ligestilling for alle handler om menneskesyn, kønsopfattelser og magt- & normkritik – og er noget, der ikke mindst skal skabes fra barnsben” 

Kl. 17.30-18.00  

Indspark af DareGender, en privat organisation, der arbejder for at inddrage alle køn i arbejdet for ligestilling. DareGender vil sammen med drenge og mænd udfordre og redefinere stereotype opfattelser af maskulinitet og køn. 

”Vi ser, at det er i alles interesse at arbejde for ligestilling. Det er et fælles mål om, at forskellige ligestillingsbehov kan opnås, uden at de udgør et nulsumsspil. Vi kan alle give konstruktive perspektiver til ligestilling.” 

Pause 

 Kl. 18.15-19.00  

Samtale med publikum, moderator museumsinspektør Amalie Stærke 

 Besøg i udstillingen KVINDELIV før kl. 17 eller efter kl. 19. Museet lukker kl. 20. 

TorsdagsTalks på Arbejdermuseet

Arbejdermuseet giver ordet til en række aktivister, som med hver sin mærkesag kæmper for lige rettigheder for alle uanset køn, etnicitet og minoriteter. Mød dem til en række TorsdagsTalks i den historiske festsal, som gennem tiden har lagt ramme om skelsættende diskussioner om at skabe et lige og retfærdigt samfund.

Aktivisterne er en del af den populære særudstilling KVINDELIV. De er mennesker i bevægelse, der sår ideer og nye tanker og som handler på deres iver efter at skabe forandring. Til denne TorsdagsTalk får de tale- og samtaletid med jer. Formålet er at blive klogere og være med til at modne den proces, der er nødvendig for, at demokratiet rykker sig.  Og samtidig give vores egen indstilling til verden et tiltrængt spark.