Udløbet Kursus Søndag 01. sep. 2019 - 10:00-13:00 Værksted: I stukkatørens verden Hjem // Arrangementer // Værksted: I stukkatørens verden Bliv lærling for en stund! Bevæbnet med piskeris og spatel begiver vi os ud i stukkens stadier af modellering, formgivning og støbning. I stukkatørens verden gælder præcision, timing og tålmodighed, når vi skal lærer om, hvordan gipsen skal ”sætte sig”. Du får mulighed for at støbe dit eget lille ornament, mens vi kigger med, når mester Peter Funder drejer en roset. Find billetter via billetto. 70’ernes sænkede lofter var lige ved at få stukkatørfaget til at lukke og slukke. Heldigvis har nyere tids fokus på ombygninger og restaurering betydet, at de cirka 25 faglærte stukkatører i Danmark faktisk har nok at arbejde med. Stukkatørfaget blev rigtig stort dengang i 1860’erne, da arkitekterne syntes, at alle bygninger, og ikke blot palæer og herregårde, skulle prydes med gipsornamenter. Peter Funder fra Brdr. Funder Stukkatører er både Oldermand for stukkatørenes laug og en af de få håndværksmestre i faget herhjemme. Han kan fortælle vidt og bredt om teknikker, historie og værkstedets spændende restaureringsarbejder og kunstproduktioner fra Nicolai Eigtved til Bjørn Nørgaard. Husk at tage tøj på, der må blive beskidt! Dato søndag 1. september kl. 10-13 Max kapacitet 10 personer, Min. 13 år. Pris 200 kr/u. 20 år 50 kr. inkl. kaffe Billetter på Billetto. Se de andre spændende værksteder der finder sted i løbet af efteråret: Billedskærer værksted d. 8. September Skiltemaler værksted d. 22. September Arrangementet er støttet af: