Udløbet Arrangement Torsdag 20. apr. 2023 - 18:00-20:00 Fællessang og Folkets Køkken: Varm op til 1. maj Hjem // Arrangementer // Fællessang og Folkets Køkken: Varm op til 1. maj 1. maj står for døren og det er tid til at pudse dine evner ud i kampdags-klassikere af med Arbejderkoret. 1. maj står for døren og det er tid til at pudse dine evner ud i kampdags-klassikere af. Når du først står i Fælledparken 1. maj kan du koncentrere dig om at glædes over det fremmødte, syngende fællesskab. Tid: Torsdag 20. april, kl. 18-20 Billetpris: 170 kr. pr. person Inklusiv: Tarteletter med kylling fra Hopballemølle og sprødt økologisk forårsgrønt. Vegetarversion er også mulig, den skal bestilles på mail til ja@arbejdermuseet.dk senest 6 dage før. BILLETTER » Den internationale kampdag Den internationale kampdag 1. maj så dagens lys i 1890 og indtil 1919 var kampen dedikeret kravet om 8-timers arbejdsdag. Hvert år blev der skrevet nye sange nogle kampsange andre forårssange. Mens nogle af dem er blevet de største hits, er andre af dem helt glemt i dag. I dagens anledning er Arbejderkoret og deres pianist Ulrik Scheele inviteret ind som værter for vores fællessang. Måske kender du allerede Arbejderkoret, for det er dem, du kan høre i lydinstallationen i festsalen. Nu kan du også opleve dem live og for en stund blive en del af et stort korfællesskab, når vi synger sammen og spiser lækre tarteletter. Fællessang Vær med i festsalen, når vi for en stund bliver et stort syngende fællesskab! Arbejdersangbogen gemmer på et utal af fantastiske sange, der hver og en fortæller en bid af arbejdernes historie. Du bliver guidet gennem de kendte og de glemte sange krydret med både gode historier og piano. I denne sæson har vi justeret lidt på konceptet. Aftenens første sangsæt bliver vores historiske gennemgang, mens andet sæt er en ønskerunde. Man kan derfor ønske frit fra den arbejdersangbog, vi synger fra – nemlig 1987-udgaven. Folkets Køkken Velkommen ved langbordet! Når vi har sunget os glade og varme i arbejdernes sangtraditioner serverer Café & Øl-Halle en favorit fra det danske husmandskøkken. At synge er at stå sammen At synge sammen understreger, det at stå sammen om noget. Derfor har sang ofte en vigtig plads i folkelige bevægelser, det gælder også for arbejderbevægelsen. Der bliver sunget til møder, strejker, fejringer, jubilæer, faneindvielser, demonstrationen m.m. Sangens potentiale som kampmiddel overfor magthavere og autoriteter har givet sangkultur en særlig plads i arbejderbevægelsen. Vi synger fra Arbejdersangbogen, og fejrer, at det snart er 100 år siden, AOF udgav den første røde sangbog. Aftenens vært er ARBEJDERKORET Arbejderkoret blev etableret i 2021 i forbindelse med skabelsen af festsalens lydinstallation ”Festsalens Stemmer”. Her annoncerede Arbejdermuseet efter sangglade mennesker, og sammensatte et kor, der indspillede 19 arbejdersange. Hver dag afspilles én gang i timen en af de 19 sange i festsalen på Arbejdermuseet.