Udløbet Arrangement

Torsdag 02. nov. 2023 - 15:00-20:00

UDSOLGT Wikieditathon: Flere arbejderkvinder på Wiki

Væk din indre arkivist! For vi har brug for at skabe balance i historien!

F20131126043_bea

* Fotografiet viser KADs afdeling 6 i København i 1920’erne. Ingen af kvinderne er nævnt ved navn, derfor er det svært at skrive historie om dem.

Der er  rigtig mange arbejderkvinder, der er svære at finde på nettet. Kender du fx Augusta Jørgensen (1853-1924), Elizabeth Mac Jørgensen (1886-1919) og Nina Andersen (1900-1990)? Tag din computer under armen og vær med til denne skrivestue, hvor en række kyndige wikipedia-eksperter vil hjælpe til med det tekniske.
.
Torsdag 2. november kl. 15 – 20
Pris: gratis, men kræver tilmelding på mail til bibliotekar Mette Kjær Ovesen mko@arbejdermuseet.dk
Alle kan deltage.
** PGA. STOR TILSLUTNING ER DER DESVÆRRE IKKE FLERE PLADSER **

Wikieditathon 2023 på Arbejdermuseet

I Arbejdermuseets nye udstilling ”Kvindeliv” viser vi historiens første og største kvinder. Vi stiller skarpt på kvinder, der har gået forrest og kæmpet for bedre rettigheder og arbejdsforhold. Men vi har brug for jeres hjælp til at sprede den viden, vi har samlet i udstillingen til internettet, så historien kan komme endnu bredere ud og blive tilgængelig for flere.

Måske er du god til at søge informationer, lave kildelister og finde ud af, hvordan personerne skal formidles. Du kan møde Arbejdermuseets bibliotekar og arkivar og høre om Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs arbejde med at tage vare på de historiske personers arkiver.

I samarbejde med Wiki Labs Kultur