Familie

10. feb. 2025 - 23. feb. 2025

Vinterferie – Det’ for børn

Glæd jer til uge 7 og 8, hvor hele familien kan gå på opdagelse i vores udstillinger og prøve sjove aktiviteter.

I skolernes vinterferie kan I prøve livet som arbejderbørn på egen krop – hvad lavede børnene egentlig dengang skærme ikke fandtes, og hvor man ikke havde råd til at købe legetøj? Dengang baggårde havde lokummer, rotter og skrald, og samtidig var børnenes legeplads. Det kan I opleve på Arbejdermuseet. Se hvad der sker i løbet af dagen herunder.

Køb billet allerede nu. Børn under 18 år har gratis adgang, og voksne sparer 10% ved at købe billetten på forhånd.

BILLETTER »

Program:

Børnenes Arbejdermuseum 🥾
Her må man lege med det hele. Prøv for eksempel at sortere flasker på bryggeriet, være cykelbud eller at lege købmand.

Lav din egen kludedukke 💪
I kludedukkeværkstedet er det tid til fordybelse. Når der ikke var råd til at købe nyt legetøj, måtte man lave sit eget – f.eks. af gamle stofrester. Hent lidt søde sager eller drikkevarer til arbejdet fra vores hyggelige kaffebar.
Det foregår: I festsalen
Hver dag kl. 10-16.30
* Nb. Torsdag 20. februar lukker kludedukkeværkstedet ekstraordinært kl. 16.00

Højtlæsning på loftet 📚
Vi pakker os ind i tæpper, tænder lys og læser historier. Her kan I høre om arbejderbørnenes hårde, men spændende liv. Vi er max 30 på holdet.
Det foregår: På loftet
Uge 7: Hver dag kl. 10.30 og 13.30
Uge 8: Hver dag kl. 13.30

En Lortedag💩
Tag med os på ”En Lortedag” i Børnenes Baggård. Her udforsker vi skrald, lokummer, vasketøj og leg, som det udspillede sig i 1930’ernes baggårde. Men pas på, hvor du går! Du kunne træde i sømandens lort. Vi er max 25 på holdet – tilmeld jer, når I kommer til museet.
Mødested: Vi mødes i mellemgangen ved butikken.
Uge 7: Hver dag kl. 11.00 og kl. 14.00
Uge 8: Hver dag kl. 11.00

Smørrebrød and kiksekage

Sultne? Besøg vores hyggelige kaffebar og smag på kiksekage eller en grøn sodavand. Er I mere sultne, så gå ombord i det populære smørrebrødsbord i vores restaurant Café & Øl-halle. I vinterferien spiser 1 barn gratis med 1 voksen. Ingen går sultne derfra – men husk at bestille bord!
Bestil bord her »