Udløbet Familie 10. feb. 2018 - 18. feb. 2018 Vinterferie: Skæg med Stauning Hjem // Arrangementer // Vinterferie: Skæg med Stauning Kom og lav skæg med Stauning på Arbejdermuseet i vinterferien. HELE VINTERFERIEN Lørdag d. 10. februar – søndag d. 18. februar kl. 10 – 16. Indgang og alle aktiviteter er gratis for børn. Stauning var statsminister i Danmark, før dine bedsteforældre blev født. Han var blandt andet med til at bestemme, at alle voksne skulle have lov til at holde ferie, at en almindelig arbejdsdag kun skulle vare 8 timer, og at børn ikke skulle arbejde så meget. Hvad ville du lave om, hvis du blev statsminister? Kom og prøv, hvad det vil sige at være en arbejderdreng, der blev statsminister og følg Staunings fodspor gennem forskellige aktiviteter på hele museet. Detaljeret program: Alle dage kl. 10-16: Se filmen ’Lille Thorvald – Store Stauning’ i Staunings kontor. Leg og prøv (børne)arbejde som da Stauning var barn. Lav din egen kludedukke. Skal den ligne Stauning eller en af hans damer? Kludedukkeværksted på 2. sal. Smedeværksted. Kom i lære som smed og lav en oplukker eller mobilholder. Smedelærlinge fra Next hjælper dig. Obs. kun mandag – fredag kl. 11-14.30. Cigarsortering. Hvor hurtigt kan du sortere cigarerne? Og hvor pænt? Sortér og pak cigarer på tid. Sekretærarbejde. Prøv pennen og skriv på skrivemaskine. Stauning var selv sekretær – kan du også? Plakatværksted. Hvad ville du bestemme, hvis du blev statsminister? Lav din egen plakat! kl. 10.30 og 14.30: Familieomvisning – Fra arbejderdreng til Statsminister. Max 20 pladser. Hent gratis billet i butikken. Varer 30 min. Kl. 11.30 og 13.30: Varm kakao og højtoplæsning. Hør historier om rabarberdrengen på loftet. Max 30 pladser. Hent gratis billet i butikken. Varer 30 min. Du må gerne spise din madpakke i Festsalen. Har du glemt madpakken, er restaurant, Cafe og Ølhalle åben. Mandag – fredag kan børnene spise tre valgfri håndmadder fra dagens udvalg til 65 kr. og til de voksne er der smørrebrød, prøv Staunings favoritter til 79 kr. Lørdag er der den store smørrebrødsbuffet. Voksne spiser for 199 kr. og børn for 99 kr. Velbekomme! Prøv smedearbejde og kom i lære som cigarsorterer I vinterferien kan du prøve, om du har kræfter til at være smed i dag. Se om du hurtigt og effektivt kan sortere cigarerne, så de ligger rigtigt i kasserne. Skriv en tale i hånden eller på gammeldags skrivemaskine. Lav dit eget protest-skilt og fortæl andre, hvad du vil ændre, hvis du blev statsminister! Når du trænger til en pause, kan du hvile dig på loftet med en kop kakao og historier om, hvordan det var at være barn på Staunings tid. Hver dag kan du gå med på en familieomvisning og opleve Staunings vej fra arbejderdreng til statsminister på tværs af udstillingerne. Og du kan fordybe dig i kludedukkernes univers og lave Stauning som statsministerdukke – og alle hans damer. Børnenes Arbejdermuseum er åbent hele ugen, hvor du kan prøve kræfter med børnearbejde, som på Staunings tid. Cykl ud med varer på budcyklen, løb ærinder for købmanden. Kniber det med pengene, må du gå til pantelåneren. Kan du klare det hele? Det bliver SKÆGT for både børn og voksne! Lær af rigtige smedelærlinge lav din egen mobilholder skriv valgslogans Hvad ville du ændre, hvis du blev statsminister? Stauning, kaos og sportsvand Håndmadder og hindbærbrus til ungerne i Ølhalle Kan du sortere cigarer på akkord? Fordybelse – hvem var lille Thorvald, og hvordan gik han fra at være arbejderdreng til statsminister? Kludedukkeværksted – lav en Stauning-dukke Eller måske vil du hellere lave en af Staunings damer? Hvor er delete-knappen? Kan du mestre arbejdet som sekretær? Hvorfor Stauning? Thorvald Stauning var statsminister fra 1924-1926 og igen fra 1929-1942. Den længst siddende i 1900-tallet og hidtil mest populære statsminister. Arbejdermuseet sætter fokus på en mand, der blev kaldt landsfader på tværs af klasser og politiske holdninger i hele Danmark. Stauning er beundringsværdig i sit møjsommelige slid på vejen fra arbejderdreng til statsminister – og for de mange kampe, store som små, han tog som politiker og på statsministerposten. Under Stauning blev grundstenene lagt til den velfærdsstat, vi kender i dag. Han kæmpede for demokratiet og var en mester ud i samarbejde. Stauning arbejdede for, at alle, uanset baggrund, kunne få lige adgang til samfundets goder. Læs mere om Stauning, om hans liv og virke her.