Tips til avanceret søgning efter biblioteksmaterialer i Reindex Hjem // Tips til avanceret søgning efter biblioteksmaterialer i Reindex Menu Første gang du bruger bibliotekets system Reindex Første gang du leder efter materialer, kan du med fordel oprette en brugerprofil og logge ind. Så gemmes dine søgehistorik automatisk og derved får du et bedre overblik over, hvad du allerede har fundet og med hvilke søgeord, du har fundet det. Du skal først oprette en brugerprofil. Det gør du via forsiden her Reindex i topmenuen under punktet ”Opret bruger”. Nederst på forsiden af Reindex finder du din brugerprofil, når du først er logget ind. Samlingens struktur og logik Bibliotekssamlingen i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv er fortrinsvis inddelt efter emner, organisationer og personer. Tidligere har man haft mindre omfattende katalogiseringsstandard, hvilket betyder, at mange af katalogposterne kun indeholder meget få oplysninger om materialerne. De minder lidt om gammeldags katalogkort, hvor der kun lige er angivet titel, sidetal, udgivelsesår samt organisationen eller forfatteren, som står bag publikationen – og ikke meget mere end det. På mange af materialerne er der ikke tilføjet specifikke emneord eller omhyggelige noter og abstracts. Derfor kan det være lidt tricky at lave en emnesøgning i samlingen. Enhver samlings organisering og struktur afspejler en særlig struktur og måde at organisere den lille verden på, som samlingen udgør. Man kan ikke gætte sig til bibliotekets verdensbillede på forhånd og blandt andet derfor er det en god idé at gemme ens søgninger, så man kan gå tilbage og se, hvad man fandt, når man brugte et bestemt søgeord. Det er altid en god idé at bruge forskellige synonymer og prøve sig frem for at se, hvilke søgeord der giver pote. Hvis man laver testsøgninger, inden man planlægger at finde materialer til et større projekt, får man bedre en fornemmelse af, hvordan forskellige slags materialer og emner er beskrevet. De ord, som man finder i en katalogpost, kan måske genbruges i en ny søgning. Eller måske er der nogle søgninger, som giver nul hits, og som derfor siger en, at noget bør justeres i ens søgning, for eksempel stavemåde eller emnetal. Referenceværker – den gamle (og gennemprøvede) metode I tidligere tider var bibliotekernes katalogposter meget sparsomme med informationer om materialerne. Det har den konsekvens, at det kan være meget svært at finde bøger, tidsskrifter og andre materialer om et historisk emne, især hvis man leder efter emnet i gamle udgivelser fra før 1990. En god start på en søgning på ukendte materialer kan derfor være at gå til de gamle trykte håndbøger. Bibliotekets samling rummer en række specialbibliografier med oversigter over udgivelser af alle slags og tidskriftindekser med oversigter over artikler. Disse håndbøger kan bruges til litteratursøgning om et emne, en person eller en organisation. En del af disse opslagsværker findes ikke i andre bibliotekssamlinger i Danmark. Enkelte indekser er scannet og vedhæftet katalogposten for det relevante tidsskrift. Man kan finde alle bibliografier og indekser med denne søgning: bibliografi? or indeks? Filtrering og sortering I venstre sidemenu kan du filtrere søgeresultaterne. Lige over venstre sidemenu, når du klikker på feltet ”Titel”, kan du sortere i søgeresultaterne. I venstre sidemenu kan du filtrere søgeresultaterne. Det kan godt ”drille” lidt, da nogle materialer ikke er særligt godt registreret. Jo mere specifikt, man søger, jo mere filtrerer man fra. Derved risikerer man at gå glip af relevante materialer. Trunkering At trunkere vil sige, at man klipper endelsen af et søgeudtryk. F.eks. søgningen: Arbejderbev? Den giver alle materialer, der i katalogposten har et ord, som starter med Arbejderbev, altså Arbejderbevægelsens, Arbejderbevægelser, Arbejderbevægelse, Arbejderbevægelses osv. Arbejderbeværtning kunne for den sags skyld også være med i søgeresultatet, hvis der var et materiale, som var registreret med ordet Arbejderbeværtning. I Reindex er trunkeringstegnet: ? Søgekoder Man kan med fordel kombinere søgninger i Reindex med en søgning i bibliotek.dk | bibliotek.dk, som er basen over alle danske bibliotekers materialer. På bibliotek.dk findes flere muligheder for avanceret søgning, men vær opmærksom på, at søgekoderne, som man bruger i Reindex, ikke virker derinde. Der er vejledninger til avanceret søgning derinde, hvis det skulle have interesse. For eksempel her: Søgning – både enkel og avanceret | Bibliotek.dk Søgekoder har som regel to bogstaver, der sættes foran et lighedstegn i en søgning. Søgekoden skal skrives med små bogstaver. F.eks. em=arbejdere Dette givere en søgning på alle de materialer, som har fået emneordet ”arbejdere”. Ordet ”arbejdere” kalder vi her søgeordet. Udtrykket em= kalder vi her søgekoden. Der findes også andre typer koder, som man kan bruge i stedet for søgeord. F.eks. søgningen ma=xe. Den giver en søgning på mediekoden ”xe” som sættes på alle materialer, der kun ligger online. Det vil sige, at resultatet er at af alle katalogposter på materialer, der kun findes på papir, men altså ikke på digitalt, filtreres fra. Øvrige søgekoder, der virker i Reindex, finder man her: CCLSearch (reindex.net) De vigtigste søgekoder, som kan benyttes i Reindex, er: Søgning med ord fl=[forlags navn] em=[alle slags emneord, også emnegrupper] ep=[personnavn som emneord] Personnavne skal skrives med omvendt ordstilling, hvis man vil bruge det fulde navn. F.eks. ep=”Ditlevsen, Tove” ek=[organisationsnavn eller virksomhedsnavn som emneord] fo=[forfatternavn] ko=[organisationsnavn eller virksomhedsnavn som ophav til materialet] ti=[hovedtitel, undertitel, serietitel, alternativ titel eller titel på kapitel] se=[serietitel] no=[ord eller sætninger i noterne] Brug citationstegn omkring søgeordene. OBS: Da mange materialer som nævnt er katalogiseret efter gamle standarder, kan det bedst betale sig at bruge den brede søgekode em= , når man søger på emner, også når det er et materiale om et personnavn eller et organisationsnavn, som man søger efter. Søgning med tal cl=[emnetal] år=[udgivelsesår] Søgning med specialkoder sp=[sprogkode] ma=[materialekode] Sprogkoder finder man her: danMARC2_Bilag_D.pdf (kat-format.dk) Materialekoder finder man her: Materialekoder Langordssøgning Langordssøgning er en hurtig og effektiv metode til at finde et eller flere materialer, hvis man ved præcis, hvilke ord, som navnet på en organisation, et forlag, en titel eller lignende begynder med. Man omdanner søgekoden til en langordssøgekode ved at sætte et l foran søgekoden. F. eks. lti=arbejderhistorie Denne søgning giver alle titler, der kun indeholder ordet arbejderhistorie lti=arbejderhistorie? Hvis man tilføjer trunkeringstegnet til sidst, får man alle titler, der starter med ordet arbejderhistorie Sådan bruger du emnetal kreativt i din søgning I Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har man valgt at lave sit helt eget såkaldte klassifikationssystem, der består af decimaltal. Nogle kalder disse ”emnetal”, andre ”opstillingssignaturer”, andre ”decimalklassetal” og atter andre ”klassemærker”. Her kalder vi dem ”emnetal”, fordi det måske er lettere at forstå, at det er tal, der relaterer sig til emner. Disse emnetal har oprindeligt været brugt til opstilling af materialer i det fysiske bibliotek og derfor er materialerne, som har fået hvert enkelt emnetal, meget bredt dækket af dette. Vi har fået tallene ”oversat” til almindeligt sprog, så biblioteksbrugere, der ikke kender klassifikationssystemet, får en fornemmelse af, hvad hvert emnetal dækker. Disse oversættelser er de ord, som står i feltet ”Emnegruppe”. Udfor ”Opstilling” står emnetallet, der hænger sammen med ”emnegruppen”. Se eksempel nedenfor. Emnetallet 37.4 dækker emnegruppen Erhvervsuddannelse. Voksenuddannelse Eksempelvis er materialer om den danske arbejderbevægelse i bred forstand opstillet under ”Socialdemokrati. Danmark”, dvs. emnetallet 33.536. Uanset om materialet egentlig handler om socialdemokratiet som parti eller ej. Når man først har fundet et relevant materiale, kan man bruge emnetal og emnegruppe i den videre søgning efter noget lignende. Scroll længere ned, hvis du vil vide mere om, hvordan du bruger emnetallene kreativt i din søgning. I andre biblioteker bruger de andre klassifikationssystemer. Klassifikationssystemet i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv ligner lidt klassifikationssystemet i folkebibliotekerne, men der er også væsentlige forskelle. Det kunne måske være lidt ligegyldigt, men fordelen ved at kende til klassifikationssystemer er, at de kan bruges til emnesøgninger, når alt andet glipper. For 50 år siden brugte man i mange biblioteker stort set kun emnetal i katalogisering – og ikke emneord eller uddybende abstracts og indholdsbeskrivende noter eller andre ordrige beskrivelser, som kunne understøtte en søgning efter et særligt emne. Derfor er det en stor fordel at kende til emnetallene, hvis man søger efter gamle materialer. Klassifikationssystemet i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv er hierarkisk opbygget. Det indebærer, at det er opbygget på en måde, så de mere generelle emner findes på et overordnet niveau. På et mere underordnet niveau findes de mere specifikke emner, som det overordnede emne kan inddeles i. Konsekvensen er, at du finder kan finde alt indenfor det udvalgte emneområde, også selv om du ikke ved, hvilke emneord, som bibliotekaren kunne finde på at bruge, dengang da personen registrerede materialet. Så selv om man ikke deler sprogbrug med bibliotekaren, kan man alligevel finde relevante materialer, hvis man kender det overordnede klassifikationshierarki. Udsnit af klassifikationssystemet i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Hele hierarkiet findes her: Oversigt over bibliotekets klassedeling Udsnit af klassifikationssystemet i folkebibliotekerne. Hele hierarkiet finder man her: Forside | DK5 PRO Søgekoden er: cl Eksempel på en søgning: cl=33? I søgeresultatet findes alle materialer, som har fået et emnetal, der har noget med økonomi, arbejderforhold eller fagbevægelsen af gøre. En meget bred søgning, hvis man søger i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Hvis man kun vil have materialer om arbejderforhold i England, søger man i stedet på: cl=33.143 Hvis man vil have materialer om arbejderforhold generelt i Europa, søger man i stedet på: cl=33.141 Hvis man vil have materialer om arbejderforhold i alle lande i Europa, er man nødt til at søge på: cl=33.14? OBS! Bemærk her at 33.14 er en tom kategori. Derfor kan man ikke søge på 33.14 “rent”, men er nød til at trunkere. Dette er et eksempel på, at man nogle gange kan være nødt til at tænke lidt kreativt og alternativt, når man søger i systemet. At tilføje eller fjerne et trunkeringstegn kan gøre en stor forskel, hvis man er kørt fast 🙂 Søgningen cl=33.14? giver arbejderforhold i alle lande og verdensdele, både når de overlapper flere lande og når de gælder helt specifikke lande. Dvs. en meget bred søgning, som kan være svær at overskue. Men man kan kombinere med andre søgekoder, for at indsnævre feltet. Mere om det længere fremme. Man kan også benytte langordssøgning med søgekoden cl=[emnetal] og dermed undgå den automatiske trunkering. Eksempel på søgning: lcl=33 Derved får man kun får materialer, der har emnetallet 33, dvs. emnegruppen Socialøkonomi. Nationaløkonomi i almindelighed. Politisk økonomi, men ikke materialer, med alle de mere specifikke emner, som ligger længere nede i hierarkiet. De bliver frasorteret. Det indebærer, at de værker, man finder, kun beskriver økonomiske emner på en bredere mere abstrakt måde, men generelt ikke om eksempelvis et specifikt land. OBS: En del materialer har fået flere emnetal, hvoraf nogle er skjulte. Derfor kan man i sit søgeresultat også få materialer, som tilsyneladende har et ”forkert” emnetal i sammenligning med, hvad man har søgt på. Sådan bruger du søgetermer og koder kreativt i din søgning I Reindex kan man bruge såkaldte “boolske operatorer”. Dvs. man kan kombinere søgekoder og søgetermer så man får mere præcise og udtømmende søgeresultater. Det svarer til at arbejde med mængder. Det er en god idé at sætte sig lidt ind i, hvordan de fungerer, da kendskabet til brugen af dem kan give en bedre muligheder for at komme ud af blindgyder, hvis man er kørt fast i søgningen og pludselig får nul hits, når man burde få en masse gode materialer på listen. De boolske operatorer er: and or not Desuden kan man bruge runde parenteser. Not Hvis man bruger not filtrerer man nogle søgeresultater fra. Det kan eksempelvis være, at man ikke ønsker materialer på et bestemt sprog. Eksempel: alkohol not lcl=15.8 Søgningen ovenfor er en fritekstsøgning på alle materialer, der har en katalogpost, hvor ordet alkohol med alle afledte endelser er inkluderet, men hvor materialet ikke har fået emnetallet 15.8, altså bibliotekets emnetal for afholdsbevægelsen. Prøv at sammenligne med alkohol not afhold Resultatet er en smule anderledes, hvis man kigger alle baser igennem (boksen “Base” i venstre sidemenu). Årsagen er, at de materialerne er registeret forskelligt, alt efter hvilken delsamling, som de tilhører. Det er vigtigt at være meget opmærksom på, når man søger, så man sikrer sig, at man får alt relevant med. And And står for “og”. Det vil sige, at man kan kombinere søgninger med and for at få fællesmængden mellem søgeresultater. Hvis man bare laver fritekstsøgninger uden søgekoder, er and implicit. Eksempel: afhold alkohol Giver et søgeresultat, hvor alle katalogposter indeholder både ord, der starter med afhold og ord, der starter med alkohol. Dvs. at det svarer til at skrive afhold and alkohol Det giver 61 hits i biblioteksbasen. Hvis der i stedet sættes søgekoder på, er and ikke implicit. Eksempel: cl=15.8 alkohol Giver nul hits. Men cl=15.8 and alkohol Giver det samme antal hits i biblioteket som søgningen: afhold alkohol Or Når man bruger or tilvælger man alle søgeresultater fra alle dele af søgningen. Det vil sige, at alle delmængder bliver inkluderet i det samlede resultat. Eksempel: cl=15.8 or alkohol Giver alle materialer, som enten har emnetallet 15.8, altså er kategoriseret som om det har noget med afholdsbevægelsen eller afholdenhed at gør, eller har et ord der starter med alkohol i katalogposten. Der er 180 hits i biblioteket. Man bruger typisk or hvis det er vigtigt at få meget at vælge imellem og sikre sig, at man får det hele med. Søgestrenge Når man er blevet dygtig til at bruge søgekoderne kan man folde sig ud med længere søgestrenge, som giver mere præcise og udtømmende resultater. Eksempel: (arbejdsløs or beskæftigelse) and lcl=33.5? and sp=dan not (lcl=skønlitteratur or lcl=70 or lcl=80) Her finder man alle katalogposter, hvori ordene arbejdsløs eller beskæftigelse, inklusive forskellige endelser, indgår og som samtidig har et emnetal i hierarkiet under socialisme, der inkluderer arbejderbevægelsen i bred forstand, syndikalisme, socialdemokrati, socialismens historie mv. og som samtidig har sprogkoden “dansk”, men som ikke samtidig har emnetal for skønlitteratur, for kunst eller arkitektur, eller for litteraturteori. Denne søgestreng kan for eksempel være god, hvis man leder efter alt på dansk, som handler om arbejdsløshed set fra en partipolitisk vinkel.