Avispapir, fedt og nye pauser

Ca. 1860-1920

Den lange arbejdsdag og spisepauserne 

Den stigende industrialisering mod midten af 1800-tallet skabte arbejdsløshed på landet. Landarbejderne drømte om et bedre liv og flyttede med arbejdet til byerne. Her skød fabrikkerne frem og skabte arbejdspladser.  

De fleste arbejdere mødte ind på fabrikken kl. 6 og havde fri kl. 20. Fordi arbejdsdagen var så lang, var der tre spisepauser.  

Den første pause kaldtes frokostpausen. Frokosten var dengang en tidlig og kold morgenmad. Arbejderne havde en madpakke med en rugbrødsklemme med til denne pause. Den anden pause var en to timer lang middagspause. Der skulle man nå hjem og spise varm mad med familien.  

Nogle arbejdere havde ikke en kone eller familie derhjemme til at lave middagsmad. Så gik de til høkeren, datidens købmand, og købte en madpakke. Havde man ikke råd til det, måtte man selv have ekstra mad med.  

Den tredje pause var den sene vesperpause, der også varede en halv time.  

I kampen for bedre arbejdsvilkår blev arbejdsdagen forkortet. Ændringerne betød at middagspausen blev så kort, at man ikke kunne nå hjem. På nogle arbejdspladser droppede man også vesperpausen.  

Den korte frokostpause gjorde madpakken populær. Den blev en nødvendighed.  

Stadig rugbrød med fedt

Ofte var der slet ikke råd til pålæg.  Madpakken bestod stadig af hovedsageligt af smurt rugbrød med smør eller fedt. Husholdningerne i byerne var ikke selvforsynende.  

Da man heller ikke havde køleskabe, skulle pålægget skulle være røget eller saltet. Det kunne være spegesild, spegepølse og saltet flæsk.  

Familiefaren var hovedforsøger. Derfor havde han førsteret til pålæg. Børn og kone måtte øjes med fedtemadder.  

Avispapir til mad og røv

Arbejderne fulgte tidens faglige kampe i avisen. Derfor havde de store mængder avispapir til rådighed i hjemmet. Aviserne blev både anvendt som toiletpapir i gårdens lokumsskure, men også til at pakke mad ind i. Nogle gange havde gårsdagens nyheder indprentet sig på æggemadden.   

Madkassen
De indpakkede mader kunne nemt blive klemt under transporten. I 1895 introducerede fabrikanterne Glud og Marstrand emaljebelagt køkkenudstyr. Køkkenudstyret blev nemt og billigt trykket ud af plader af blik eller tin i store maskiner. Nu fik arbejderne en praktisk madkasse af metal, der var til at betale.