Museumsbutikken Hjem // Besøg Arbejdermuseet // Museumsbutikken Menu Arbejdermuseets butik ligger lige ved indgangen til museet og bugner af fristende gaver til dig selv, dit barn eller andre, der fortjener noget særligt. Masser af arbejderkultur Her kan du købe faglitteratur om arbejderbevægelsen, om det glemte København, om dansk historie samt museets egne udgivelser. Vi har også et meget bredt udvalg af klassiske børnebøger, skønlitteratur med fokus på arbejderkultur, social udstødelse og klasseskel samt tidstypiske romaner og digtsamlinger, som relaterer til vores udstillinger. Dertil kommer postkort, både kunst- og politiske plakater samt brugskunst og tekstiler såsom viskestykker, gammeldags hæklede karklude og retro toiletsager. Vi har også massevis af Arbejdermuseet merchandise såsom kopper og net med stærke slogans: Kvindekamp er Klassekamp! Solidaritet! – og kvalitetsmagneter med fine, gamle emblemer. For ikke at nævne vores klassiske Stauning Ølbrikker. Endelig sælger vi et meget stort udvalg klassisk og elsket legetøj med hovedvægten på ting fra 1950’erne-1970’erne. Kort sagt: Du kan altid finde en skøn og original gave her, eller en souvenir til at tage med hjem til dig selv. Du er meget velkommen i butikken, også selv om du ikke køber billet til museet.