Omvisninger i vores udstillinger

Fotograf_Mark_Thyrring (60)

På Arbejdermuseet kan I booke omvisninger med spændende fortællinger fra forskellige tidsaldre både i de faste udstillinger og i de skiftende særudstillinger. Alle omvisninger tager 45 min, og gruppen føres rundt af en af museets dygtige omvisere.

Book en privat omvisning her

Omvisning i udstillingen 1950’erne
Flyt med tilbage i tiden, mere bestemt hjem til familien Hansen i deres toværelseslejlighed som den så ud i 1958. Hos familien Hansen får du et indblik i arbejderklassens hverdagsliv, og hvordan ny teknologi forandrer husmoderens liv. Udstillingen byder også på indblik i 1950’ernes butiksfacader, ungdommens idoldyrkelse og hang til hurtige rock-rytmer. Læs mere om udstillingen her.

Familien Sørensen
Hvordan var en arbejderfamilies liv med otte børn, arbejde og fest fra 1885-1990? Det viser den spændende udstilling med udgangspunkt i Familien Sørensens hjem på Østerbro i København. Familien Sørensen bestod af Peter Martin Sørensen, Karen Marie Sørensen og deres otte børn. Peter Martin var arbejdsmand, og Karen Marie gik hjemme. Efter at have boet i mange forskellige lejligheder flyttede familien i 1915 ind i en toværelseslejlighed på Østerbro. Denne lejlighed er udgangspunktet for udstillingen om familiens liv i hverdag og fest. Læs mere om udstillingen her.

Industriarbejdet
Hvad er en arbejder? Fra midten af 1800-tallet og frem til i dag ændrer svaret på det spørgsmål sig drastisk. Nye maskiner og processer, masseproduktion og arbejdsløshed tvinger arbejderen til konstant at tilpasse sig. Spørgsmålet er også, om arbejdere overhovedet er en samlet masse med fælles mål? Find ud af mere når en af vores kompetente omvisere dykker længere ind i historien. Læs mere om udstillingen her.

Se priser for omvisninger og åbningstider her

1950erne-dagligstue