Studiepladser – Book en specialeplads

OBS: PLADSERNE KAN IKKE BENYTTES I EFTERÅRET 2023 OG FORÅRET 2024 - PGA. OMBYGNING

Er du i gang med at skrive speciale eller en større skriftlig opgave, så grib chancen og benyt dig af vores studiepladser.

På Arbejdermuseets første sal ligger bibliotekets studiepladser, som består af 12 specialepladser. Vi tilbyder et unikt arbejdsmiljø med plads til fordybelse midt i vores historiske rammer for arbejderhistorien. Studiepladserne kan benyttes hver dag i museets åbningstid.

OBS: Du kan kun benytte dig af pladserne med en forhåndsreservation. Book plads ved henvendelse til aba@arbejdermuseet.dk

Som specialepladsbruger tilbydes du en særlig kaffeordning, der giver 50% rabat på kaffe og te samt én gratis genopfyldning i den hyggelige Kaffebar på museet. Og du kan nyde din frokost i de flotte historiske omgivelser i Arbejdermuseets Festsal!

Sådan fungerer specialepladserne
Specialepladser kan bookes for enten forårssemestret (januar-juli) eller efterårssemestret (medio august-december). Du får adgang til et aflåst skab og skal ved udlevering af nøgle lægge et nøgledepositum på 200 kr. Reservation til forårssemestret åbner 1. august og reservation til efterårssemestret åbner 1. januar.

Du skal betale entré til museet, men som studerende kan du få et særligt billigt årskort til kun 100 kr. via indmeldelse i vores Venneforening. Medlemskab kan købes i butikken eller ved henvendelse til: venneforening@arbejdermuseet.dk. Med et årskort får du desuden adgang til alle udstillinger på museet og en række events.

Derudover kan man ved medlemskab i en række fagforeninger få gratis entré – f.eks. DM. Se hvilke fagforeninger det gælder her.

Er du studerende på SDU har du gratis adgang til studiepladserne såfremt du har en reserveret plads.

Har du spørgsmål til studiepladserne, eller ønsker du vejledning i informationssøgning i vores biblioteks- og arkivsamling, er du velkommen til at kontakte os på aba@arbejdermuseet.dk

Vi glæder os til at se dig!