Festsalen

Festsalen topbilede

Festsalen renoveres jan-okt. 2021 og er lukket for udlejning

Vores enestående festsal skal renoveres fra januar til oktober 2021. Derfor er det ikke muligt at leje festsalen i denne periode.

Ønsker du at forhåndsbooke festsalen til november eller december 2021, så send os gerne en forespørgsel allerede nu på info@arbejdermuseet.dk

Når vi genåbner festsalen, fremstår den med bedre klima, lys, nymalede vægge og restaurerede historiske dele.

Til oktober 2021 fejrer vi Arbejderbevægelsens 150 års jubilæum. Derfor åbner vi en permanent udstilling på festsalens balkon om hele starten på arbejdernes lange kamp for et bedre liv. Når du i fremtiden lejer festsalen, vil du og dine gæster derfor altid kunne besøge udstillingen.

Den historiske festsal

Festsalen har siden 1879 dannet en smuk historisk ramme omkring utallige festlige lejligheder og højtidelige sammenkomster – fra politiske stormøder, juletræsfester, fejring af vigtige årsdage, internationale konferencer, begravelser af folkekendte personligheder og fornøjelige personalesammenkomster.

Giv dine venner og familie, kollegaer og samarbejdspartnere, samt dine gæster en dag, som går over i historien.

Forplejning

Forplejning aftales med arrangementsafdelingen og leveres af museets restaurant. Restauranten har sammensat pakker til både møder og selskaber, og det er naturligvis muligt at imødekomme andre ønsker. Som udgangspunkt serveres maden i Festsalen, men frokosten under konferencen, eller middagen efterfølgende kan også nydes i den historiske restaurant, Café & Øl-Halle.

Størrelse, kapacitet og faciliteter

  • Størrelse: Festsalen er 22 meter lang og ni meter bred.
  • Antal: Lokalet rummer op til 330 personer til stående reception og 130 til gallamiddag. 200 personer kan sidde i teateropstilling. Bemærk, at museet forsat er underlagt kapacitetsbegrænsning grundet Covid-19.
  • Scene: Ved endevæggen findes en scene, som er tre meter dyb og 8 meter bred.
  • Balkon: I Festsalen findes et balkonniveau, som udgøres af to balkonsvalegange i salens længde samt et større balkonområde i Festsalens bagende. Balkonområdet er tre meter dybt og ni meter bredt. Balkonen kan inddrages ved stående receptioner, men bliver også ofte benyttet til velkomstdrink ved afholdelse af bryllupper og andre selskaber.
  • Flygel: Som standard er der placeret et flygel på scenen. Flyglet kan fjernes. Hvis du skal bruge flyglet, skal du aftale det på forhånd med arrangementsafdelingen. Flyglet bliver stemt jævnligt, men ved koncerter anbefaler vi, at det bliver stemt separat. Der er pianolampe ved flyglet.
  • Talerstol: Som standard er der placeret en talerstol på scenen. Talerstolen kan fjernes fra scenen.
  • AV-udstyr og lydanlæg: Festsalen indeholder projektor med lærred, pc med fjernbetjening, WIFI, panel-, headset-, og håndholdte mikrofoner, samt indbygget lydanlæg til mikrofoner og præsentationer. Anvendelse af lydanlæg og AV-udstyr kan benyttes mod beregning og skal aftales på forhånd med arrangementsafdelingen.
  • Belysning: Festsalen oplyses af tre store lysekroner med PH-glasskærme, som hænger fra Festsalens loft. Lysintensiteten kan justeres med lysdæmper.
  • Borde & Stole: Én opstilling med borde og stole er inkluderet i lokalelejen.
  • Aflukket Festsal: Ved arrangementer i museets åbningstid lukkes Festsalen og balkonen af for museets øvrige gæster.
  • Adgangsforhold: Fra museets foyer i stueetagen er der via trappe og elevator adgang til Festsalen på første sal og balkonen på anden sal.
  • Toiletter: Toiletter findes i stueplan med adgang via foyer.

Fotograf_Mark_Thyrring_2019_abejder_museet_udstilling_print_version (55)

x

👉🏻Køb/book billet på forhånd