Dagen for Stormen på Børsen

11. februar 1918

“Det var fastelavnsmandag den dag, og vi stoppede op ved en forretning, der hed “China- og Japanhuset”, der lå på hjørnet af Landemærket og Købmagergade, hvor vi købte tre fastelavnskøller, som vi så puttede i inderlommen. Vi skulle rigtig ud og slå katten af tønden den dag, og vi gik så i forvejen, et stykke foran demonstrationstoget ind til Børsen”

Andreas Fritzners erindringer indtalt 22. oktober 1963, Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv.

To arbejdsløshedsmøder

Ved middagstid mandag d. 11. februar blev der afholdt to møder i København. Det ene i Folkets Hus på Jagtvej 69 og det andet i arbejdernes forsamlingsbygning i Rømersgade. Møderne var lukkede og aflåste, man skulle vise fagforeningsbog for at komme ind, og man kom først ud, når mødet var forbi. Her diskuterede man regeringens indgreb og hævelse af arbejdsløshedsunderstøttelsen. Syndikalisterne og De Arbejdsløses Organisation havde krævet 30 kr. men blev nu spist af med 19 kr. om ugen, hvilket vakte stor utilfredshed blandt de fremmødte.

Maskinarbejder Lauritz Hansen åbnede mødet i Rømersgade og fortalte om den indgåede aftale.

“– Man holder os for Nar, raabtes der i Salen, men i Dag tager vi selv! Næste Taler var Millitærnægteren Poul Gissemand. Han gav Stemningen Udtryk i en voldsom Tale.

– I Dag, raabte han, gaar vi frem med Ild og Sværd! Tordnende Bifaldstramp hilste ham”

(Politiken, 12.02. 1918)

Nu, som på tidligere møder, blev der talt om at lave direkte aktion for at skabe opmærksomhed om de arbejdsløses problemer. Arbejdsløse havde eksempelvis tidligere efter et møde på Enghavevej røvet en række madvarer i butikkerne på Istedgade. Der blev snakket til møderne om, at de to forsamlinger skulle mødes og drage mod “Flæskebørsen” i Kødbyen for at røve madvarer. Da det var fastelavnsmandag, var der rig mulighed for at forsyne sig med køller på vejen, og det blev foreslået, at man bevæbnede sig.

Bevæbnede arbejdsløse i Københavns gader

Kun en lille håndfuld vidste, hvor optoget i virkeligheden var på vej hen. Undervejs i demonstrationen svingede demonstranterne med røde klude, og af og til, og i særdeleshed da forsamlingen passerede avisen Københavns redaktion, affyredes der revolverskud. Morgenbladet København var under Første Verdenskrig stærk kritiker af arbejderbevægelsen og fortaler for et brud med neutralitetspolitikken. På Kultorvet forsøgte et hold betjente at splitte forsamlingen men veg tilbage, da nogle revolverskud blev affyret fra forsamlingen.

En ung arbejdsløs kravlede op på Havhesten, en statue på pladsen, og sagde:

“Kammerater, nu er vor Taalmodighed til Ende! Der skal ske store Ting, og vi holder sammen, ubrødeligt sammen. Hvorhen vi skal, véd ingen af Jer. Men Førerne véd det. Dem stoler I paa, og dem følger I. Forrest i Toget vil der blive baaret et rødt Klæde – det er vort Symbol! 

I ser at Politiet står overfor Jer. Saa længe de ikke skrider ind gør I heller ikke noget. Men vover de at bruge Magt, så skal de mærke, at denne Gang er det alvor. Jeg haaber at I lige som jeg har taget Vaaben med! Og vi skal bruge dem, hvis det bliver nødvendigt!”

(København. 12.02.1918)

Børsen stormes

Politiet havde fået opsnappet rygtet om, at forsamlingen, der nu talte et par tusinder, ville fortsætte mod Kødbyen og forsøgte derfor at blokere Vindebrogade for på den måde at stoppe demonstrationen.

Men på vej over Højbro satte de arbejdsløse pludselig afsted i løb ned af Christiansborgs Slotsplads mod Børsen. En lille gruppe var på forhånd kommet ind i Børsen og holdt nu dørene åbne for den store flok af vrede arbejdsløse, der kom strømmende ind.

“Det kom til meget drastiske Optrin. Børsmæglerne blev sparkede, gennempryglede; der blev skudt med Revolver uafbrudt” (Ekstrabladet, 11. 02. 1918). I Social-Demokraten kunne man dagen efter læse om, hvordan Carl Gammeltoft, direktør for de danske sukkerfabrikker, fik så svære kvæstelser, at han måtte køres på hospitalet.

Stormen på Børsen varede ikke længe, før politiet kom til, og hen over de næste par timer blev Børsen stille og roligt tømt for bevæbnede arbejdsløse, men på Børsrampen og i de nærliggende gader fortsatte slagsmålene med politiet til langt ud på aftenen.

 

Næste dag var området omkring Børsen fyldt med hatte, stokke, politihjelme og andre ejendele, der var blevet tabt under kampene. En del syndikalister blev anholdt efter Stormen på Børsen. Gissemann og Fritzner, der ledte an i angrebet, var blandt de anholdte, men også en række tilfældige arbejdsløse blev udpeget som syndikalistiske ledere. Christian Christensen, redaktør på Solidaritet, og militærnægteren Thøger Thøgersen, der begge havde holdt taler den 9. januar, var blandt de anholdte, selvom de ikke havde deltaget i stormløbet.

Hør Andres Fritzner fortælle om, da han og andre syndikalister stormede Børsen i 1918. Kilde: Arbejdermuseet & ABA