Hvad laver vores folkevalgte politikere egentlig, når de lovgiver? Hvor store er uenighederne reelt set i folketingssalen, når langt de fleste lovforslag bliver besluttet med 90 procent enighed hen over midten? Vi er vant til at høre om det politiske spil, om pseudolovgivning og om en stigende politisk mistillid, men med ”Det 2. Folketing” tog vi på Arbejdermuseet i foråret 2022 temperaturen på folkestyret. Med et borgerpanel af både politiske stemmer, virksomheder, organisationer og borgere bevægede vi os sammen om bag forsidernes blokbogstaver, de blinkende gule bjælker og den skarpe retorik. Det gjorde vi for i fællesskab at blive klogere på samfundets helt store spørgsmål særligt med fokus på: klima, ulighed og velfærd. De tre samtaler blev optaget og bringes nu i podcastformat.

Lyt med til de politiske samtalesaloner og få inspiration til og bliv klogere på, hvordan Danmarks demokrati anno 2022 har det.

Rigtig god fornøjelse!

Klima

Stigende vandstand i havene, smeltende indlandsis, vejrrelaterede naturkatastrofer og truede økosystemer. Den globale opvarmning buldrer afsted, og klimaet forandres over alt på jorden. Det kan virke helt uoverskueligt, endda angstfyldt at imødegå den udfordring, som klimakrisen er. Selvom der er gode takter og intentioner fra politikernes hold, så bliver de ved med at møde kritik for ikke at være modige nok i deres tiltag for at vende klimaforandringerne. Kan vi overhovedet nå at indfri målsætningen fra den danske klimalov fra 2019 om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent frem mod 2030 uden radikalt at ændre vores vaner og forbrug? Og hvor meget betyder den enkeltes forbrugsvaner over for en samlet national mobilisering? Det er nogle af de store spørgsmål som den første af de tre samtalesaloner tog fat om i et panel bestående af:

  • Esther Michelsen Kjeldahl (Aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse og forfatter til klimadebatbogen ”Vi er sammen om at mærke det”)
  • Jacob Westergaard Madsen (Foreningsdirektør hos Andelsgaarde)
  • Anne Højer Simonsen (Vicedirektør hos DI)
  • Søren Egge Rasmussen (MF for Enhedslisten, Ordforfører for: energi, forsyning, landbrug, fiskeri og dyrevelfærd)

Samtalesalonen blev modereret af Jes Stein Pedersen (journalist og forfatter), og du kan lytte til podcasten her.

Ulighed

Gang på gang har vi hørt, at Danmark er et af de bedste samfund i verden at leve i. Vi har velfærdsstatens stærke sikkerhedsnet, der fanger dem, der falder. Vi har høj social mobilitet, og afstanden mellem rig og fattig er langt fra lige så stor, som i de fleste andre lande. Men faktum er, at den økonomiske ulighed i Danmark har været støt stigende siden begyndelsen af 90’erne. Siden år 2000 har vi set en fordobling af mennesker, der lever i relativ fattigdom. Relativ fattigdom er en fattigdomsdefinition, der tager højde for globale forskelle og betegner således forhold, hvor mennesker i kraft af deres økonomiske situation, er udelukket fra grundlæggende aktiviteter, vanemønstre og levemåder, der er karakteristiske for det land, som de lever i. I Danmark betyder det, at godt en kvart million danskere i dag lever i fattigdom. Heraf er over 60.000 børn.

Men hvordan kan det være, at vi i Danmark, der efter sigende skulle have verdens lykkeligste folk tilsyneladende accepterer, at uligheden i samfundet bliver større og større? Og kan det egentlig være med til at erodere den stærke sammenhængskraft, vi bryster os af at have her i Danmark? Det er nogle af de store spørgsmål som den anden af de tre samtalesaloner tog fat om i et panel bestående af:

  • Trine Torp (Social- og psykiatriordfører for SF)
  • Kira West (Formand for Rådet for Socialt Udsatte samt direktør for Hjem til Alle)
  • Jonas Lauersen (Næstformand i SAND – De hjemløses landsorganisation)
  • Linda Villadsen (Stifter af Næstehjælperne)

Samtalesalonen blev modereret af Jes Stein Pedersen (journalist og forfatter)

Velfærd

Samfundets sociale strukturer er under forandring. Det ses blandt andet gennem mere flydende identiteter og ændrede livsfaser. Det anslås for eksempel, at hver fjerde dansker i år 2040 vil være over 65 år gammel samtidig med, at vi vil komme til at se en stigning i antallet af børn. De demografiske ændringer presser omfordelingsprincippet og kalder på nye måder at tænke velfærdssamfundet. Regeringen har for nyligt fremsat et lovforslag om en ny velfærdslov i et forsøg på at sikre, at velfærden kan følge med det stigende antal både børn og ældre, der har behov for omsorgspleje. Men hvordan sikrer vi, at både dem, som er kunder i velfærdssamfundet, og at de, der arbejder der, får den rigtige behandling? Det er nogle af de store spørgsmål som den tredje af de tre samtalesaloner tog fat om i et panel bestående af:

  • Dorthe Boe Danbjørg (Næstformand i Dansk Sygeplejeråd)
  • Claus Kjeldsen (Direktør for Heimdall Institute og fremtidsforsker)
  • Camilla Fabricius (Familie- og socialordfører for Socialdemokratiet)
  • Christine Thorholm (Social- familie- og ældreordfører for Radikale Venstre)

Samtalesalonen blev modereret af Jes Stein Pedersen (journalist og forfatter)

Det 2. Folketing er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen, og podcastserien er produceret af HZ&TONE.