100 år med 8-timers arbejdsdag

8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. I 100 år har dét været modellen for de fleste arbejdende menneskers døgn. Vi fejrer jubilæet med en særudstilling.

Skærmbillede 2019-03-26 kl. 10.18.22

For 100 år siden var den symbolske tredeling af døgnet en af arbejderklassens store drømme. Man ville gøre op med trællelivet med den ofte 60 timer lange arbejdsuge. Drømmen var at have tid til sig selv, sin familie og kultur for både krop og sjæl.

Efter næsten 30 års intens kamp, ført af håndværkere, fagforeninger og politikere blev der sat underskrift på en aftale om det gode arbejdsliv – en overenskomst med 8-timers arbejdsdag, der trådte i kraft for alle fag minus landbrug og søfart 1. januar 1920. Inden da havde arbejdsdagen varet op til 10-12 timer, seks dage om ugen.

Kampen om tiden

Vi markerer 100-året for 8-timersdagen med en ny udstilling ‘Kampen om tiden’, der fortæller historien om de afgørende slag, der førte til sejren i tiden frem mod 1919. Udstillingen giver perspektiv på den fritid, ferie og weekender, som vi har til rådighed i dag og stiller spørgsmålet: Hvordan ønsker du at forvalte din tid?

Udstillingen kan besøges på 1. sal i et af Arbejdermuseet mindre udstillingsrum.

Udstillingen står til og med d. 13. april 2020.

M20080305051_01

Byggefagene forrest i opløbet

Forud for aftalen om 8-timersdagen var gået 29 års intens kamp, ført af håndværkere, fagforeninger og politikere. Hver 1. maj siden 1890 havde været en demonstration for 8-timersdagen, med inspiration fra blandt andet New Zealand, Australien, USA og Canada. Allerede ved Pariskonferencerne i 1889 blev den internationale arbejderbevægelse enige om at stå sammen om kravet om den 8-timers arbejdsdag. Det førte til den fælles demonstrationsdag 1. maj fra 1890, som måtte gentages ikke så få gange, før kravet blev indfriet. Der skulle nemlig stærkere midler i brug end smålove og tovtrækkeri ved forhandlingsbordene: Her kom især murerne og de andre byggefag til at spille en rolle med deres strejker og direkte aktioner. Først lavede de weekendaktioner og senere indførte de 8-timersdagen, det førte til en massiv lockout. Presset på Dansk Arbejdergiverforening blev så stort, at de den 17. maj 1919 havde en underskrevet aftale, der indførte 8-timersdagen ved overenskomst i alle fag, bordset fra landbrug og søfart 1. januar 1920.

Bliv klogere på historien og læs artikler i temaet Kampen om tiden

På 100 år har arbejdstiden udviklet sig meget lidt, og det er ikke sket noget siden 1990, hvor vi fik 37 timers ugen. Dengang var fritiden ikke blot et individuelt anliggende, men også noget, det kunne betale sig for samfundet at investere i.

8-timersdagen giver familieforsørgeren
tid til et familieliv,
som ikke kendtes i min barndom.
Faderen kan få tid til at
beskæftige sig med sine børn,
medvirke i opdragelsen og uddannelsen
– også det vil sætte spor for fremtiden.”

– Thorvald Stauning, statsminister, 1926

1. maj 1908 Stauning i front M20080305046 kopi
Socialdemokratiets 1. maj optog i 1908- Thorvald Stauning går i front i selskab med andre herrer med høj hat. Fra Arbejdermuseets og Arbejderbevægelsens Bibliotek & Arkiv

Udstillingen er støttet af:

Logo ege fonden