Barbermaleren John Christensen

Balkonudstilling frem til maj 2018: John Christensen var en del af det blomstrende kunstnermiljø på Nørrebro i 1930’erne, hvor interessen for det sociale, det demokratiske og det folkelige var markant. Med barbersalonen på Kapelvej som udgangspunkt skildrede han tilværelsen omkring sig i al dens mangfoldighed. Arbejdermuseet viser 85 af hans værker.

Gadeliv på Nørrebro, 1938, radering

OBS: I tilfælde af arrangement i festsalen, vil der ikke være adgang til udstillingen, da den befinder sig på balkonen. Du er velkommen til at ringe til os på forhånd for at spørge til adgang til udstillingen på en specifik dag.



Da maleren John Christensen døde den 2. januar 1940 blev han prist for sin indsats som kunstner og begrædt for sin tidlige bortgang, kun 43 år gammel. Han havde været en central og anerkendt skikkelse i mellemkrigstidens kunstneriske miljø i København, og i årene umiddelbart efter var der fortsat interesse for ham og hans værker. John Christensen fik dog aldrig en fast plads i kunsthistorien, og huskes først og fremmest som ”den malende barber” eller ”barbermaleren”.

Barbermaleren, John Christensen af forfatter og kunsthistoriker, Hanne Abildgaard

Med udstillingen ønsker Arbejdermuseet at give publikum mulighed for at genopdage John Christensen som kunstner. Udgivelsen af kunsthistoriker Hanne Abildgaards biografi ”Barbermaleren John Christensen”, er den konkrete anledning til at vise et bredt udvalg af værker frem, heriblandt flere som ikke tidligere har været udstillet på museet.

Som publikum vil man kunne opleve værker, der afspejler John Christensen alsidighed som kunstner. Han var ikke kun maler men også grafiker og tegner, og derfor vises både malerier, skitser, stregtegninger og grafiske værker.

Udstillingen findes på balkonen i Arbejdermuseets festsal frem til maj 2018, og bogen kan købes i Arbejdermuseets butik.

Selvportræt med figur, 1931, olie på sækkelærred

Barber og maler
Født i København i 1896 som søn af en skræddermester og en syerske, lå en kunstnerisk løbebane ikke lige for hos familien Christensen. Sønnen John blev uddannet frisør, og i 1922 erhvervede han den frisørsalon på Kapelvej på Nørrebro, der skulle blive omdrejningspunktet for størstedelen af hans kunstneriske virke. John Christensen fik aldrig nogen formel kunstnerisk uddannelse, og det er uvist, hvornår han begyndte at tegne og male for alvor. Det står dog klart, at han måtte finde tid til det sideløbende med arbejdet i salonen, og hans billeder vidner om, at han i høj grad fandt sine motiver i det nære, i familien, blandt vennerne og i dagligdagen på Nørrebro. Hans evne til at forene indtrykkene af det mangfoldige hverdagsliv i kvarteret omkring Assistens Kirkegård med fantasi og fabuleren, gjorde ham til et prisme for mange af de bestræbelser, der prægede mellemkrigstidens kunst og tidens debat om det sociale, det folkelige og det demokratiske.