Slaget på Fælleden

I det smukke rum over festsalen vokser et dramatisk lys- og lydshow frem på lofter og vægge, så du oplever arbejderbevægelsens fødsel med flere sanser. Kan opleves hver dag kl. 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

SPF_FB

Festsalens loft helt oppe under taget er et meget særligt rum, som ingen gæster bør gå glip af. Her kan du se lyd- og lysshowet Slaget på fælleden. En fortælling om arbejderbevægelsens fødsel. Tekster, lys og billeder vokser frem på loftets gulv og vægge i en levende fortælling om tiden fra arbejderbevægelsens spæde begyndelse til Slaget på Fælleden i 1872 og frem til opførelsen af forsamlingsbygningen i 1879.

Her kan du møde Louis Pio, grundlæggeren af den danske arbejderbevægelse og hans indædte modstander politimester Crone, som med alle midler søgte at bekæmpe socialismens fremmarch. Du kan høre stikkeren, der hviskende beretter om sine observationer fra arbejdernes møder i dansesalon Phønix. Og du kan stå på Nørre Fælleds græs og fornemme de voldsomme kampe omkring dig.

Der er fremvisning af lyd- og lysshowet hver dag kl. 11, 12, 13, 14, 15 og 16.

Ved arrangementer i Festsalen samt mødelokale Louis Pio ser vi os nødsaget til at aflyse fremvisninger, grundet støjgener.

Børnenes Arbejdermuseum>

Udstilling for børn

Børnenes Arbejdermuseum

Prøv livet som arbejderbarn i 1930'erne. Med arbejde, pligter - og lidt tid til leg.

Læs mere
En baggård fra 1930erne>

Baggården - børnenes fristed

En baggård fra 1930erne

Arbejdermuseet bringer et stykke glemt bykultur tilbage.

Læs mere
1950'erne>

Udstilling

1950'erne

Tag på en rejse tilbage til årtiet med rationering, yankiebar og tiden store nyhed; Fjernsynet!

Læs mere

Book

Hvis du har spørgsmål til din booking, eller hvis du ønsker en omvisning udenfor museets åbningstid kan du kontakte vores bookingmedarbejder på booking@arbejdermuseet.dk eller på +45 33 48 03 30.

Festsalens loft
Slaget på Fælleden

Book