Familien Sørensen

Udstillingen om Familien Sørensen er slut 31. juli 2023
Arbejdermuseet bygger om, og i foråret 2024 slår vi dørene op for en ny udstilling på 2. sal:
Vi er Arbejderne – om den tidlige danske arbejderbevægelse og klasse. Om tjenestepiger, landarbejdere, agitatorer, funktionærer og faglærte. Om fattigdom, konflikter, solidaritet og frygten for arbejdsløshed. Om små og store fællesskaber – og dem der var inde og dem der var ude.

Indtil da har museet mange andre udstillinger, som du kan se her » 

____________

Familien Sørensen

Hvordan var en arbejderfamilies liv med otte børn, arbejde, og fest fra 1885-1990?

Fra land til storbyliv

I foråret 1882 flytter et ungt par fra Asminderød ind til København. Med sig har de deres seks uger gamle datter Louise, en rød rejsekiste samt drømmen om en bedre tilværelse end den, de forlader på landet. For Karen Marie og Peter Martin Sørensen bliver de første år i København en kamp for tilværelsen med både manglende bolig, konstant søgen efter arbejde samt sygdom. Imens vokser børneflokken til otte og selv om vilkårene er trange, gør de deres bedste for at skabe en tryg og god hverdag for familien. Familien når at flytte 14 gange, inden den i 1915 slår sig ned i deres drømmelejlighed; en toværelseslejelejlighed på Gl. Kalkbrænderivej nr. 58 på Østerbro.

I udstillingen Familien Sørensen på museets anden sal kan du følge familiens liv og hverdag både i hjemmet, på arbejdspladsen og på søndagsudflugten. Ferie var et ukendt begreb for arbejdere omkring år 1900, og derfor var den ugentlige fridag om søndagen ugens højdepunkt for arbejderfamilier. Også for familien Sørensen. Familien brugte ofte søndagen på at tage i ”Rhinen” også kaldet ”de fattiges dyrehave”, hvor der hver søndag var lirekassemusik, keglebaner og karruseller. Andre søndage kunne turen også gå til Gefionspringvandet eller Dyrehavsbakken.

DSC04911

Arbejdsliv og hverdag i gamle dage

I 1892 ansættes Peter Martin på spritfabrikken ”Fortuna” på Østerbro. Først som kusk og senere bliver han tildelt det betroede erhverv som tilsmager, hvor han skulle tilsætte krydderurterne til snapsen samt kontrollere, at snapsen holdt smagen og aromaen. Peter Martin var ansat på ”Fortuna” helt frem til 1923, hvor fabrikken blev solgt. Karen Marie blev efter et par år på fabrik hjemmegående, hvor hun tog sig af hjemmet og de mange børn. Familien levede op til samtidens ideal om den arbejdende mand og den hjemmegående kone.

I 1990 modtog Arbejdermuseet en henvendelse fra en af familien Sørensens døtre, Yrsa Sørensen. Yrsa var 15 år, da hun i 1915 var flyttet ind i lejligheden sammen med hendes forældre og fem søskende. To af børnene, Karen og Kristian, flytter aldrig hjemmefra. Og da Karen Marie og Peter Martin begge dør i 1947 med få måneders mellemrum, overtager søskendeparret lejligheden. I 1964 dør Karen og Kristian med få måneders mellemrum, og derefter flytter Yrsa tilbage i barndomshjemmet. I 1990 skal Yrsa efter sygdom flytte på plejehjem, og hun ønskede at overdrage lejligheden til netop Arbejdermuseet. Bortset fra enkelte nødvendige fornyelser stod lejligheden uændret siden forældrenes indflytning i 1915.

Familien-sørensen-stue-arbejdermuseet

Lejligheden har to værelser: en stue ud til gaden, et soveværelse samt et smalt køkken til gården. Der var oprindeligt lokum i gården, men senere kom der wc på køkkentrappen. Da Yrsa Sørensen flyttede, var der praktisk talt ikke ændret på lejlighedens indretning siden 1915. Gulvene er overalt de gamle ferniserede fyrretræsgulve, og flytter man møblerne, ser man, at de altid har stået samme sted. Der er simpelthen ferniseret uden om møblerne.

Børnenes Arbejdermuseum >

Fri leg - Gratis entré

Børnenes Arbejdermuseum

Kom og leg som i 1930'erne i Børnenes Arbejdermuseum.

Læs mere
Industriarbejdet >

Industri og byliv

Industriarbejdet

Gå på opdagelse i industrialiseringen og i dens påvirkening af arbejdsvilkår gennem tid.

Læs mere
Plakatudstilling - A på plakaten>

Ny særudstilling

Plakatudstilling - A på plakaten

Oplev udvalgte ikoniske plakater, der fortæller om et parti, der har ønsket til at tale til folket.

Læs mere