Arbejdermuseet
Temporary and permanent
See which exhibitions you can experience at the museum.
For families
Play, touch and have fun in the Childrens' Workers Museum.
After the restoration
The banquet hall from 1879 was thoroughly restored in 2021. It has recieved The Color Award.
Traditional Danish smørrebrød
Enjoy the fine art of traditional Danish smørrebrød in the historical basement restaurant.
Follow the project
The Workers' Museum is participating in an international nomination of workers' assembly buildings.
The Coffee Bar
Experience the old Copenhagen. Visit the 1950s coffee bar and get a taste of Danish culture.
The Workers Museum has been expanded
Step back in time to a genuine and authentic backyard from a century ago.
Awards
In 2023 The Council of Europe Museum Prize was awarded to the Workers Museum.
🇩🇰⚽ Held og lykke til Danmark i aften mod Nordirland! Vi hepper med her fra Arbejdermuseet – sammenhold og kampgejst er også en del af vores historie 💪🇩🇰
GLÆDELIG GRUNDLOVSDAG! 👏🏻Har du festtegnet klar? 🎉Grundlovsdag var noget ganske særligt for den tidlige arbejderbevægelse. Dagen blev brugt til at vise styrke udadtil – og styrke fællesskabet indadtil. Allerede i 1872 marcherede 700 arbejdere med musik og sang til Dyrehaven, hvor fanerne først blev foldet ud, da de var langt fra byens forbud. Der blev holdt dundertaler, sunget og danset – og en ny tradition var født. ❤️✊De følgende år voksede festerne, og et festtegn blev adgangsbilletten. Det blev båret stolt i hatten eller på tøjet og var et symbol på kamp, fællesskab og fremtidstro.Et af de mest ikoniske festtegn stammer fra 1915, da arbejderbevægelsen fejrede kvinders og tyendes nyvundne stemmeret med en folkefest i Søndermarken. På tegnet ses en kvinde i rød kjole og frygisk hue – et tegn på revolution og forandring.I museets samling gemmer vi på mange af disse festtegn fra fortidens grundlovsfester.👉 Hvilket er din favorit?
🧵 EN HELT SÆRLIG SYKREDS 🧵Nogle mennesker sætter store aftryk i historien. De får statuer, kapitler i historiebøgerne og undervisning i skolen. Andre arbejder i det stille og forandrer alligevel liv.🌹 Anna Wartenberg var en af sidstnævnte. Født i Aalborg i 1892, datter af en fagligt aktiv typograf, der igen og igen blev fyret for at organisere kollegerne. Det blev en barndom med mange flytninger – så mange, at lille Anna begyndte at græde hver gang gardinerne blev taget ned for vask. Det betød som regel at en ny flytning var på vej.Som voksen blev Anna en af Danmarks første kvindelige typografer, og sammen med sin mand, Jens, holdt hun studiekredse for unge. Han fortalte om fagbevægelsen – hun startede en sy-kreds for områdets unge kvinder.🪡 Men nål og tråd var blot et dække – i virkeligheden var sy-kredsen et skalkeskjul for en oplysningsklub om seksualitet og prævention. Efter Annas alt for tidlige død i 1937, opsøgte kvinderne fra sy-kredsen datteren, Herdis. De ville takke hendes mor for alt det hun havde bidraget med! I en tid i Danmarkshistorien hvor adgangen til viden om prævention, seksualitet og hvor graviditetsangst har været en integreret del af ungdoms- og voksenlivet, gjorde hun en stor forskel for områdets unge. Som ringe i vandet, har de store og små kampe for kropslig retfærdighed sat sine præg: 🔹 Danske kvinder fik adgang til P-piller i 1966. 🔹 Obligatorisk seksualundervisning i folkeskolen blev indført i 1970. 🔹 Retten til fri abort i Danmark blev indført i 1973.📍 Oplev historien om Anna og sy-kredsen i vores særudstilling KVINDELIV.Udstillingen lukker 3. august 2025.
🗣️“THE CHAMPION OF THE PEOPLE”Med dette tilnavn blev David Hamilton Jackson hyldet i Dansk Vestindien (i dag US Virgin Islands), da han i 1915 vendte hjem fra et besøg i Danmark. Han havde fået lov til at stifte øernes første frie og kritiske avis, The Herald.I dag er det 80 år siden, at Jackson døde i en alder af blot 61 år. Men det aftryk han satte på arbejderkampen på øerne, lever stadig videre.👏🗞️Allerede i første udgave af The Herald, annoncerede Jackson stiftelsen af fagforeningen The St. Croix Labor Union, og i januar 1916 gjorde fagforeningen sig bemærket med en markant strejke. 🎍De strejkende arbejdere, der boede på plantagerne, blev smidt ud af deres boliger, deres ejendele blev kastet på marken, og døre og vinduer blev taget ud af hytterne. Men strejken var planlagt under sukkerhøsten, og plantageejerne var nødt til at overgive sig efter en måned, så høsten kunne komme i hus. Det blev til en markant lønsejr for arbejderne!📜 Da Jackson var i Danmark i 1915, blev den nye grundlov underskrevet, og kvinder og tyendet fik valgret. Første gang de kunne benytte den rettighed, blev de spurgt, om Danmark skulle sælge Dansk Vestindien til USA. Befolkningen på øerne blev aldrig spurgt, men David Hamilton Jackson agiterede for, at danskerne skulle stemme ja. Han havde opgivet håbet om, at Danmark ville investere i øernes befolkning.____🔎 Du kan møde David Hamilton Jackson i vores udstilling, Vi er arbejderne. Busten i udstillingen er skabt af kunstneren Bright Bimpong, og foræret til Danmark som en del af en folkegave i 2017 – 100 år efter Danmark solgte øerne.📸 Portrætfoto: Joseph Mena