Konflikt og Samarbejde: Industriarbejde i 150 år

Konflikt og samarbejde

  • TYPE
    Undervisning på Arbejdermuseet
  • MÅLGRUPPE
    EUX
  • FAG
    Historie og Samfundsfag
  • VARIGHED
    75 minutter
  • PRIS
    600 kr.

Det danske arbejdsmarked er formet af konflikter og samarbejde, men hvilket samfund og arbejdsmarked drømmer eleverne om? Hvad udspringer det industrialiserede arbejde egentlig af? Og hvilke konflikter har formet det?

I undervisningen stiller vi skarpt på begreberne konflikt og samarbejde, når eleverne skal undersøge og forholde sig til fortidens, nutidens og fremtidens arbejdsmarked. Emner som Septemberforlig, ligeløn, effektivisering, globalisering, arbejdstid, klima og diskrimination står centralt i forløbet, og emnerne vil hele vejen igennem blive belyst ud fra et historiebevidsthedsperspektiv

Det danske arbejdsmarked og flerperspektiv

Det danske arbejdsmarked er funderet på Septemberforliget fra 1899, som er en gensidig aftale mellem henholdsvis arbejdstagere og arbejdsgivere, hvori begges modsatrettede og sammenfaldende behov anerkendes. Arbejdstagernes behov for brød på bordet samt arbejdsgivernes og statens behov for at holde produktionen i gang. Med baggrund i den danske model skal eleverne selv arbejde med, hvem der har interesse i forandringerne, og hvorfor de har detEleverne kommer gennem et tematisk gruppearbejde til at påtage sig et flerperspektiv på historien og dens agenter, samtidig med at de gennem dialogiske møder med genstande vil udvikle deres historiske empati.  

Undervisningens opbygning 

I forløbet præsenteres eleverne for det tidlige industriarbejde og Septemberforliget som eksempel på en interessekonflikt og et samarbejde. Her fra arbejder eleverne i grupper med at undersøge andre historiske og nutidige konflikter, der har sat og som sætter sit præg på arbejdsmarkedet i nu- og i fremtiden.  

Eleverne vil i gruppearbejdet blive klogere på temaer som diskrimination og sexisme, globalisering, teknologiske ændringer, arbejdssikkerhed, effektiviseringer, klima og arbejdsdagens længde, som de skal undersøge, diskutere og perspektivere til eget liv og til fremtiden. Undervisningen rejser spørgsmål som: 

  • Hvilket samfund og arbejdsmarked drømmer eleverne om?  
  • Hvornår er målet nået?  
  • Hvor lang er den perfekte arbejdsdag? 
  • Redder robotter os?  
  • Og hvad kan man egentlig gøre, hvis man bliver diskrimineret på sit job? 

Temaer og brug af forløbet 

Forløbet kan med fordel bruges til at undervise om septemberforliget, den danske model og arbejdsmarkedets parter. Det kan også bruges til at konkretisere eksempler på kontinuitet og brud samt almindelige mennesker som medskabere af historien, hvorfor elevernes historiebevidsthed udvikles. Forløbet handler ikke decideret om industrialiseringen som periode, men giver derimod et indtryk af arbejdsforholdene i industriarbejdet fra 1870-1970. Eleverne vil gennem arbejdet med genstande, skriftlige kilder, lydfortællinger og historiske scenarier opleve et fysisk, taktilt og sanseligt indtryk af arbejdsmarkedet i fortiden og nu, samtidig med at deres rolle i verden som henholdsvis historieskabt og –skabende vil være i centrum. 

Læringsmål og kernestof

Undervisningsforløbet tager afsæt i Undervisningsministeriets bekendtgørelse for Historie A (STX/HF). Det berørte kernestof er:

  • Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne: Industrisamfundet
  • Politiske og sociale revolutioner: Arbejderklassens organisering og mobilisering
  • Globalisering: Det globaliserede industrisamfund

De omsatte læringsmål er:

  • Eleverne kan forklare historiske eksempler på arbejdsmarkedets konflikter og samarbejder og deres påvirkning af det danske samfund ud fra kilder, genstande og scenarier. 
  • Eleverne kan forholde sig kronologisk og tematisk til problemstillinger tilknyttet industriarbejdet før og nu. 
  • Eleverne kan omsætte eksempler fra fortiden til argumentation og handling i eget samt et samtids- og fremtidsrettet perspektiv.

Før- og eftermateriale samt lærervejledning

For at få det fulde udbytte og for at skabe en større konsolidering samt transferproces mellem undervisningen på skolen og på museet, anbefaler vi at I arbejder med både før- og eftermaterialerne samt lærervejledningen forud og efter museumsbesøget. 

Lærervejledning samt før- og eftermateriale

Byvandring: Retten til en bolig >

STX / EUX

Byvandring: Retten til en bolig

Det er en menneskeret at have en bolig. Men er der boliger til alle? Byvandring om boligaktivisme

Se mere
Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet>

Lærerværelset

Hvad med drengene? Ligestilling i klasselokalet

Dyk ned lærerkurset her, der giver dig redskaber til at facilitere de svære ligestillingssamtaler.

Læs mere