Fællesskaber rykker verden!

Arbejdermuseet åbner ny, stor udstilling 17. maj

Hvis du stod med valget om at give dine børn aftensmad eller strejke uden løn med dine arbejdskammerater, ville du så være solidarisk eller skruebrækker? Og ville du byde polske sæsonarbejdere velkommen på din arbejdsplads – eller se dem som konkurrenter og lønpressere?

Historierne i Arbejdermuseets nye udstilling ’Vi er arbejderne’ er måske mere end 100 år gamle, men mange af de dilemmaer, som arbejderne stod i dengang, er stadig påfaldende aktuelle for mange grupper i samfundet i dag.

Udstillingen tager sit afsæt i en hård periode i Danmarkshistorien, hvor uligheden var enorm, men hvor forskellige grupper af arbejdere på trods af modstand, sult og undertrykkelse alligevel fandt sammen og formede en bevægelse for at kræve forandringer i samfundet. Den fortæller historien om styrken ved at stå sammen i flok, men at nogle af de mest udsatte grupper altid vil være dem, der taber mest, og som skal kæmpe for en plads i fællesskabet. 

Her møder man menneskeskæbner fra udsatte grupper, hvis historier man sjældent får fortalt, men som langt de fleste danskere i dag kan føre direkte slægtsbånd tilbage til. Der er fx den 8-årige dreng, der bliver sendt ud at tjene på den nærliggende gård, helt alene, kun udstyret med sit tøj og et hæklet tæppe, som moren giver ham for, at han i det mindste har noget at varme sig på. Besøgende i udstillingen kan træde ind i det lille hummer i stalden, som er Christians nye hjem og lægge sig i den smalle seng, som han og den voksne karl skulle dele. Bagefter kan man stikke hovedet ind i tjenestepigens tarvelige kammer. Heller ikke hendes seng er hun sikker på at have for sig selv, for nogle gange var det bedre at tage husets børn med i seng og dermed undgå natlige besøg af husets herre. Og så kunne hun også holde varmen.

Sammen mod lysere tider

Både landarbejderne og tjenestepigerne boede hos deres arbejdsgivere, og det krævede stort mod at tilslutte sig den spirende organisering, der på den tid bredte sig i hele landet blandt de mange grupper af arbejdere, og som skød op som små enklaver af stærke fællesskaber til stor frustration for arbejdsgiverne. 

Forskelligheden og modstanden til trods blev de mange små fællesskaber til en stor og magtfuld arbejderbevægelse, som man ikke har set lignende i Danmarkshistorien. Søren Bak-Jensen, direktør på Arbejdermuseet siger:

”Vi vil gerne fortælle en historie om det enestående fællesskab, som gav kraft til ideen om den velfærdsstat, vi har i dag. Som gik fra at være et klassefællesskab til et folkefællesskab, hvor man i løbet af få årtier fik bygget en fælles identitet og samfundsvision, som på mange måder lykkedes alene fordi man stod sammen.”

Udstillingen fortæller bredt om arbejdernes store sejre: Septemberforliget, 8-timers arbejdsdagen, valgret for kvinder, retten til ferie og fritid, og en løn, man kan leve for. Og den fortæller nært om Solveig og Svend, de to HK’ere, som møder hinanden på Arbejderhøjskolen i Esbjerg i 1932. De er tændt af ungdommens idealisme, skolet ind i arbejdernes organisationer, bruger deres fritid i arbejdernes egne foreninger og deres penge på at støtte Mejeriet Enigheden eller andre af arbejdernes kooperative virksomheder. De er i arbejderbevægelsen fra vugge til grav, i medgang og modgang. Arbejderbevægelsen er på sit højeste og dybt forgrenet ud i samfundet med egne virksomheder, sportsklubber, spejderbevægelse, egen avis, aftenskoler og faglige forbund. Men det varer ikke ved.

Søren Bak-Jensen siger:

”Projektet med at skabe bedre leve- og arbejdsvilkår for den brede befolkning lykkedes, og behovet for det store fællesskab i arbejderbevægelsen døde langsomt ud. Siden har vi ikke set et fællesskab med samme kraft og fremtidsvision. Spørgsmålet er, om vi i samfundet i dag med klimakrise og krig igen står et sted, hvor fællesskabet må skabe forandringer.”

Madpakken er tilbage

Danmarks ældste madpakke kommer nu igen på museum, og besøgende kan betragte den velbevarede rugbrødsklemme med fedt pakket ind i et stykke avispapir fra 20. august 1886. Desværre vides ikke, hvem der har smurt den, eller hvem der har efterladt, men den blev fundet bag et panel på Rosenborg Slot 100 år efter. Det er uden tvivl en klassebevidst arbejder, der har efterladt madpakken, da de to tørre fedtemadder er pakket ind i arbejdernes avis: Socialdemokraten.

Madpakken er en historisk kronjuvel, der fortæller om livsvilkår for tusindvis af mennesker, og den formidler en af de mange enorme forandringer som industrialiseringen betød for de mennesker: At frokosten ikke længere blev indtaget som varm mad hjemme på gården, men som kold mad på arbejdspladsen blandt kolleger.

Kontakt og fotos

’Vi er arbejderne’ åbner 17. maj 2024 og vil være en del af de faste udstillinger på Arbejdermuseet og vil også vil blive brugt til undervisning i grundskolen, erhvervsuddannelser og gymnasier.

Læs mere om udstillingen her.

Der er mulighed for pressevisning i 14. – 16. maj med en særomvisning fra en af museets medarbejdere. 

Kontakt presseansvarlig Stine Groth Rasmussen for aftale: sgr@arbejdermuseet.dk eller på telefon 91892004

Se og download pressefotos I høj opløsning. Krediteres med Malthe Ivarsson