Ny forskning: Ingen ejer arbejderne – alle vil gerne

FORSIDE margit

Tilknytningen mellem venstrefløjen og arbejderne er stærk, men også borgerlige partier har gennem tiden bejlet til denne gruppe – hvem de så end er. Ny, banebrydende forskning fra Arbejdermuseet og Syddansk Universitet viser, hvordan arbejderbegrebet afspejler samfundets udvikling fra 1700-tallet til i dag.

I historieskrivningen står forestillingen om en arbejder som faglært eller ufaglært ansat i industrien, tilhørende en bestemt klasse og med tæt tilknytning til venstrefløjen stærkt. En ny ph.d.-afhandling, Kampen om arbejderne – arbejderbegrebets politiske historie 1750-2015, viser imidlertid, at begrebet ’arbejder’ skifter i takt med samfundets udvikling, og at gruppen har været og stadig er genstand for en politisk kamp.

– Der har været nogle selvfølgeligheder i forskningen og i den generelle samfundsdebat om, at arbejderne har været en del af en socialistisk indstillet arbejderklasse. Jeg vil gerne nuancere den forståelse og pege på, at ’arbejder’ er et politisk begreb, der har skiftet betydning og er blevet farvet af sociale, kulturelle og politiske faktorer de sidste 300 år, siger ph.d. Margit Bech Vilstrup, samlingschef på Arbejdermuseet og forfatter til afhandlingen, som hun forsvarede fredag den 10/11-17.

’En, der vil arbejde’

I afhandlingen dokumenterer Margit Bech Vilstrup blandt andet, hvordan de socialistiske partier er blevet udfordret som arbejderpartier.

– I takt med erhvervsforskydninger, øget velstand og udviklingen af velfærdssamfundet udviskes forestillingen om den revolutionære arbejder, som skal bære samfundet frem mod socialismens endelig sejr. Nye og langt mere åbne kategorier som ”befolkningen”, ”mennesket” eller ”os alle” afløser ”arbejderen” som den centrale aktør i Socialdemokratiets retorik fra 1930’erne og frem, fortæller Margit Bech Vilstrup.

De borgerlige partier vil til gengæld gerne være arbejderpartier i nyere tid. Margit Bech Vilstrup beskriver i et kapitel, hvordan det svenske parti Moderaterne i midten af 00’erne med stor succes lancerede sig selv som moderne arbejderparti i betydningen ’et parti for dem, der vil arbejde’ modsat ’dem, der vil nasse på samfundet’.

– Også i Danmark har partier som Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti inden for de seneste 10-15 år erklæret sig som moderne arbejderpartier i forsøget på at indfange nye vælgergrupper og sætte tonen i debatten om arbejdsmarkedets og velfærdsstatens udvikling

Farvel til den socialistiske dominans

Den borgerlige bejlen til arbejderne er ikke et nyt fænomen, men knap så beskrevet i historien som den velkendte forbindelse mellem arbejderne og venstrefløjen.

– I 1800-tallet dannede partiet Højre flere arbejderforeninger, og Venstre dannede i 1950’erne foreningen Liberale arbejdere,

ligesom Fremskridtspartiet ved jordskredsvalget i 1973 blev det næststørste arbejderparti målt i andelen af stemmer fra faglærte og ufaglærte lønarbejdere, siger Margit Bech Vilstrup.

I 2001 stemte flertallet af denne gruppe for første gang til højre for Socialdemokratiet.

– Den øgede velstand har ændret folks politiske standpunkt og tilsyneladende opløst klasseskel. I dag er det mere flydende og uigennemskueligt, hvilken klasse, man tilhører, og det påvirker naturligvis den måde, hvorpå man kan sætte et begreb som ”arbejderen” i spil, siger Margit Bech Vilstrup.

At fortælle arbejdernes historie

For Arbejdermuseet er den nye forskning, som bliver kaldt ’banebrydende’ af bedømmelsesudvalget, vigtig af flere årsager.

– Margits forskning yder et centralt bidrag til museet. Den bestyrker os i, at vi skal have et bredt blik på, hvilken fremtoning arbejderne har haft i samfundet i forskellige tider og hele tiden være opmærksomme på, at det er et dynamisk begreb og en dynamisk gruppe, siger direktør for Arbejdermuseet, Søren Bak-Jensen, der også glæder sig over, at  afhandlingen kaster et nyt blik på den omfattende samling, som Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv har bygget op gennem mere end 100 år.

Mulige vinkler

Margit Bech Vilstrups afhandling, Kampen om arbejderne – arbejderbegrebets politiske historie 1750-2015, indeholder stof til artikler og indslag med mange vinkler, herunder:

* Moderne arbejderpartier: Hvem er det, og hvem vil gerne være det?

* Vælgeradfærd: Hvornår blev arbejderne blå – og hvorfor? Herunder: Den borgerlige bejlen til arbejderne historisk set

* Forestillingen om en arbejder og en arbejderklasse (1700-tallet til i dag): Fra ’håndens arbejder’ til ’en, der vil arbejde’; fra revolutionær klasse til ’os, der holder hjulene i gang’.

* Blikket på arbejderen fortæller historien om Danmark – arbejderbegrebet som prisme til at se Danmarks udvikling igennem (1700-tallet til i dag).

* Populistiske bevægelser og arbejderbegrebet: fra Mogens Glistrup til Donald Trump

Margit Bech Vilstrup kan desuden fortælle om:

* Arbejdermuseet og Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkivs samling som genstand for forskning – hvilke kilder og genstande er blevet brugt?

Billeder

Find billeder fra afhandlingen og af Margit Bech Vilstrup i denne dropbox-mappe.

For aftale om interview, fotos og mere info, kontakt venligst:

Samlingschef Margit Bech Vilstrup, tlf. 3348 0317, mbv@arbejdermuseet.dk

Direktør Søren Bak-Jensen, tlf.3348 0300, sbj@arbejdermuseet.dk

Kommunikationsansvarlig, Stine Groth, tlf. 3348 0319, sgr@arbejdermuseet.dk

F20070115057_01 kopi

Billede: Montagebåndet på radiofabrikken på Hede Nielsens Fabrikker, 1960