Jubilæum: 100 år med 8-timers arbejdsdag Pressemeddelelse 8 timers arbejde, 8 timers fritid, 8 timers søvn. I 100 år har dét været modellen for de fleste arbejdende menneskers døgn. Arbejdermuseet fejrer milepælen i velfærdssamfundets historie med en udstilling, der skal få os til at reflektere over, hvad vi bruger vores tid til. Den 17. maj 1919 er en milepæl i arbejdslivets historie og kampen for det gode arbejdsliv. Den dag underskrev De samvirkende Fagforbund (LO, red.) og Dansk Arbejdsgiverforening en overenskomst med 8-timers arbejdsdag, der trådte i kraft for alle fag minus landbrug og søfart 1. januar 1920. Inden da havde arbejdsdagen varet op til 10-12 timer, seks dage om ugen. ”Med indførelsen af 8-timers arbejdsdagen blev der for første gang indgået en bred aftale om, hvordan fordelingen mellem arbejdstid og fritid skulle være. Aftalen i 1919 betød, at flere årtiers kamp for, at arbejderne også skulle have tid til sig selv, deres familier og sociale og kulturelle aktiviteter, blev virkelighed. I dag ville vi kalde det work-life-balance. Samtidig var aftalen en måde at skabe en højere grad af bæredygtighed i forhold til, hvor krævende og nedslidende industriarbejdet måtte være, og dermed et skridt i retning af bedre arbejdsmiljø,” siger Søren Bak-Jensen, direktør for Arbejdermuseet. Kampen om tiden Forud for aftalen var gået 29 års intens kamp, ført af håndværkere, fagforeninger og politikere. Hver 1. maj siden 1890 havde været en demonstration for 8-timersdagen, med inspiration fra blandt andet New Zealand, Australien, USA og Canada. Det beskriver Arbejdermuseet i udstillingen Kampen om tiden, som åbner 4. maj. ”Aftalen er et eksempel på, hvordan arbejderbevægelsens kampe har smittet af på resten af samfundet. Nogen har arbejdet hårdt for, at vi har fritid, weekend og ferier – et liv ved siden af arbejdet. Håndværkerne kæmpede ved at strejke og blive lockoutet, fagforeningerne deltog i lange forhandlinger, og politikere forsøgte ad den langsommelige parlamentariske vej. Det tog næsten 30 år, så det er ikke noget, vi er kommet sovende til,” siger Josefine Albris, museumsinspektør og medkurator på udstillingen. Murerne spillede en særlig rolle I Danmark kæmpede især byggefagene for en kortere arbejdstid, blandt andet ved i 1918 at nedlægge arbejdet klokken 12 om lørdagen og gå hjem og holde week-endefter forbillede fra Storbritannien, og ved i sidste time at holde fast i de 8 timer og ikke gå med til 8,5 timer, Som Arbejdsgiverforeningen havde tilbudt. ”Murerne og et par andre byggefag spillede en central rolle. Efter weekendaktionerne blev de hængt ud af pressen for at være dovne. Men vi godt kan sende dem en taknemmelig tanke for at tage slæbet for os andre. Mens de stod sammen gennem den tre måneder lange lockout, fik de Arbejdersgiverforeningen tilbage til forhandlingsbordet,” siger Josefine Albris. Udstillingen skal blandt andet få os til at reflektere over, hvordan vi bruger tiden i dag. Læs mere om udstillingen ”Den stiller spørgsmål til, hvordan vi forvalter arven fra 1919. Hvordan bruger vi den fritid, vi fik, og er det måske tid til, at investere vores velstand i at gå endnu tidligere hjem? Siden 1990, hvor 37-timers arbejdsugen blev indført, er der ikke sket noget med arbejdstiden,” siger Josefine Albris. >>Læs mere om murernes kamp og se tidslinje >>Bliv klogere på historien og se webtema om Kampen for 8-timersdagen Fest, optog og åbning 4. maj På åbningsdagen for udstillingen den 4. maj fejres 100-årsjubilæet med optog og fest. Dagen starter i Murergade ved Murersvendenes Stiftelse på Nørrebro kl. 11-12 med en faneworkshop, hvor børn kan lave deres egen fane. Kl. 12 er der optog med faner, folk og musik fra Murergade til Arbejdermuseet i Rømersgade, hvor Festsalen danner ramme for taler, musik, mad og drikke fra kl. 13-16. Røde horn og Sjakket spiller, og der er taler ved Claus Olsen, 3F BJMF, John Jacobsen, Byggefagenes Samvirke og Lizette Risgaard, FH. >>Læs om arrangementet 4. maj Pressebilleder Hent pressebilleder i dropbox-mappen her Kontakt For mere information om historien bag forliget og 1. maj samt udstillingen Kampen om tiden, kontakt museumsinspektør Josefine Albris, tlf. 5133 9495, ja@arbejdermuseet.dk For information om åbningsfesten, fotos, andet materiale samt aftale om interview med cases og kilder, kontakt kommunikationsansvarlig Stine Groth Rasmussen, tlf. 3348 0319, sgr@arbejdermuseet.dk