Husmordilemmaer

Husmødrenes dilemmaer indsendt til Spørg Ville

Spørg Ville var en brevkasse i Social-Demokraten, hvor Caja Rude hver uge i perioden fra 1938 til 1949 svarede på nogle af livets helt store og små spørgsmål. Her har vi samlet et tema om husmødrene, om genstridige pletter, om fiskefars, der falder fra hinanden og om symaskiner, der ikke virker.

Rigtig god fornøjelse, og ifølge Caja, så husk: 

ærede Hustruer, at tage Divanen i Besiddelse, naar Middagsmaden er klaret!

Brevkasseindlæg om husholdningsbudget fra d. 17. marts 1940

Fru Gerda:

Kan Ville sig mig, om der er udgivet en Regnskabsbog for Husholdning, der tillige giver anvisning paa, hvad de forskellige Madretter koster, om ikke helt sikkert, saa dog saaledes, at man kan skønne over, om man har Raad til at lave dem eller ej. Jeg er nygift, men har aldrig lært Husholdning og vore Penge er smaa. Naar jeg har født mit Barn, kan jeg gaa paa Kurus, men jeg er ikke rask nok til ekstra Anstrengelser. Da vi har giftet os, fordi vi venter Barnet, har vi ikke faaet opsparet noget til Hjemmets Montering, og det er meget beskedne økonomiske Midler, min Mand og jeg kan raade over. Da jeg gerne vil vise mig saa dygtig som mulig og ikke har Mor eller Familie at spørge til Raads, tillader jeg mig at bede Ville give mig Titlen paa en Husholdsningsbog af den beskrevne Art. Jeg har forespurgt i den stedlige Boghandel, men der kendte man kun de sædvanlige Bøger med kolonner til Talindføring.

Ville Svarer:

Egentlig er det imod mine Principper for Svar i denne Rubrik at anvise bestemte Lærebøger, da noget saadant godt kan virke som speciel Reklame for bestemt Person eller Firma, og det er ikke Meningen med Rubrikken. Men Deres Spørgsmaal falder sammen med ikke mindre end 11 andre Husmødres, der alle gerne vil have anvist Hjælp for en vis Prisvurdering af de Opskrifter, de vil lave Mad efter. Tiden er ret haard for Husmødre, der stadig skal variere Madplanen paa smaa Husholdningspenge. Jeg skal derfor bryde mit gode Princip og anbefale samtlige 12 Husmødre at forlange at se den af ”Foreningen af Husholdningslærerinder i Danmark” udgivne Regnskabsbog, da der i denne Bog er en daglig noteret Anvisning paa Middagsretter, hvis Pris ogsaa er angivet. Der er i den lille beskedne udseende Bog en mængde meget værdifulde Raad for Husmødre særlig vil jeg mene, at de er brugelige for unge og uerfarne Husmødre. Husholdningslærerinderne er nogle af Landets dygtige Fageksperter og fortjener at blive ”troet på deres ord”. Man kan altsaa roligt arbejde efter Bogens Anvisninger.

Brevkasseindlæg om en ny symaskine, der er svær at bruge, fra d. 1. januar 1939

Bekymret husmoder skriver:

Da det sikkert er gaaet mange Husmødre, som det er gaaet mig, beder jeg Ville om et godt Raad i følgende Sag. Jeg købte for nogle Maaneder siden en dyr Trædesyemaskine med Motor; den er købt paa Afbetaling – hvad de fleste vist gør! – og min Familie var ikke særlig begejstret for den store Udgift, jeg paalignede os, men jeg var af den Mening, at jeg kunde tjene dens Pris ind ved at sy saa meget mere af Familiens Garderobe. Og sy den mere fikst end tidligere, og derfor til mere Glæde. Sælgeren erklærede nemlig, at der kunde broderes, stoppes, sys Plisser og Rynkninger osv., paa Maskinen og derved klare en hel Del Nyheder, som ellers medførte, at man købte sin Garderobe færdigsyet. Da jeg ogsaa har haft en stor Lyst til at anvende en hel Del af de udmærkede Snitmønstre, ”Hjemmets Søndag” bringer, var jeg ikke ængstelig ved at købe Maskinen. Men nu kommer Tragedien: Jeg ikke finde ud af at anvende hverken Rynkehistorien, Stoppeapparatet eller de andre Finesser. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke tage til København og gaa paa Kursus der. Er der andre Udveje for at lære det fornødne? Paa min Egn er vi flere Husmødre, som har købt samme Maskine, men vi er maaske ikke lige umulige til at behandle den, men usikre er vi alle. Hvad skal vi gøre?

Ville Svarer:

Ganske simpelt det, at De skriver til Firmaets Hovedkontor i København (dets Adresse staar sikkert paa Købskontrakten) og anmoder om at faa Besked paa, naar Firmaet afholder det første gratis Kursus i Brug af Maskinen i den nærmeste Provinsby, og saa kører De og Egnens andre Husmødre, der har købt samme Maskine, ind til dette kursus og faar lært alt, hvad De behøver. Alle anerkendte Symaskinefirmaer har i Landet afholder Aaret rundt saadanne Kursus ganske gratis og overalt i Landet, saa det skal nok være en sikker Mulighed for at lære alt, hvad De behøver. Vi haaber, at De fortsat bliver en god Kunde Snitmønstre. De er virkelig udmærkede.

Brevkasseindlæg om nyt liv til slidt kjole, fra d. 28. april 1940

Kisse skriver:

Kære Ville!

Jeg har en i farve vældig god Dragt; den er blaa, og der er altid sagt, at den klædte mig saa godt. Nu er den slidt paa Ærmerne og foran paa Nederdelen, da jeg har benyttet den til Kontorkjole. Hvad kan jeg gøre med den, saa jeg kan anvende den i Sommer? Undskyld, at jeg er saa naiv, at jeg spørger om et Raad, men jeg har ikke Spor af Idéer selv.

Ville svarer:

Mon ikke det var en Idé at klippe Overdelen af Dragten til som en moderne Bolero med korte Ærmer; herunder kan bruges alle slagt Bluser, ogsaa de stadig meget anvende ”Snydebluser”. Sæt Stivlærredsskraaninger fra Skuldersømmene og ud i Ærmerne, saa de faar den moderne brede Linie, det vil straks give Trøjen et fiskt Præg. Hvis De ogsaa lader sy en Snydebluse af f.Eks. skotskternet Stof med to bælter til, det ene ganske almindeligt og det andet med et tilsynet rundskaaret ”Skød”, der enten kan være saa langt, at det gaar godt ned over Hofterne, eller ogsaa ganske kort, som en Flæse nærmest, vil De have et Par fikse Variationer. Hvis De ud af det fra Ærmerne klippede Stof kan faa en Trekant ell. Lign., som De kan indsy foran paa Nederdelen med et Par fikse Bieser, saa man ikke tænker over, at det er en ”Lap”, der skal skjule slidt Skade, vil Dragten være fin igen, synes jeg. Haaber, Forslagene her tilfredsstillende.

Brevkasseindlæg om hvordan man skal vaske en kniplingsdug, fra d. 5. februar 1939

Fru Ella Bernt skriver:

Hvordan skal jeg helst vaske en meget fin, gammel Knipling, der ikke taaler ublid Behandling. Hvordan kan jeg give den en svag créme Farve, der giver den den fine Glans igen, som har nu?

Ville Svarer:

Kniplingen skal lægges forsigtigt omkring en stor Flaske, og saa skylles den først ud i kogt, lunkent Vand, og derefter i flere Hold lunkent Sæbevand lavet af fine Sæbespaaner. Den vikles af et Par Gange og vendes, saa den bliver skyllet lige meget paa begge Sider. Naar den er helt ren – saa Vandet ikke har noget graat Islæt – saa skylles den i flere Hold lunkent Vand, det sidste Hold svagt farvet af fint afsiet Te. Og den halvtørres paa Flasken, stryges meget omhyggeligt med et ikke for varmt Jern. Vil man gerne have den med en let Stivning, gøres det bedst ved at opløse et Blad Husblas i det sidste Skyllevand. Men inden Kniplingen skylles heri, maa Vandet passere f. Eks. Et Lommetørklæde, saa det er ganske fri for fast Partikler af Husblasen.

Brevkasseindlæg om hvordan man kan vaske et tæppe lavet af kasserede strømper og undertøj, fra d. 21. april 1940

Fru Maren P. skriver:

Jeg har for et Par Aar siden lavet et stort Gulvtæppe af udklippede Tricotrevler; det var Familiens kasserede Strømper og Undertøj, jeg anvendte som Materiale. Nu er det meget snavset, og jeg vil spørge, om det kan vaskes eller renses, eller hvordan kan det ordnes? Det har ellers et smukt mønster!

Ville svarer:

Et saadant Tæppe kan godt vaskes i Sæbevand. Det sidste Hold Skyllevand skal helst have en passende Dosis Eddike tilsat, hvad der ”frisker” paa Farverne. Under Tørringen maa Tæppet rækkes og strækkes, saa det ikke gaar af Facon; det er praktisk at lægge det paa Gulvet i halvtør Tilstand og lade det trække sig i Lave paa naturlig Maade, til det er tørt.

Brevkasseindlæg om hvad man som hustru kan gøre, når ens mand falder i søvn efter aftensmad, fra d. 25. juni 1939

Fru O.B. Odense skriver:

Kære Ville!

Vi er flere Hustruer, som med interesse læser de Spørgsmaal og Svar, der forekommer i deres Rubrik. Nu kommer vi selv med et Spørgsmaal, som vi beder Dem meget om at besvare udførligt, da det berører vores Dagligliv paa en meget nærgaaende Maade. Altsaa: Seks Hustruer spørger: Hvorledes skal man forholde sig overfor en Ægtemad, der altid lægger sig til at sove, saa snart han har spist sin Middagsmad. Det er paa den Maade saaledes, at de Aftentimer, man ellers kunde have til at tale sammen i, skifte Interesser i og høre lidt om hinandens Arbejde o.s.v., de bruges af Mændene til at sove i. Naar vi Hustruer dødtrætte efter 10-12 Timers Arbejdsdag naar hen til klokken 21-22 om Aftenen, ja, saa er de udhvilede og oplagte til at have det muntert et par Timer. Kan vi Hustruer ikke strammes op til at være med, er vi ”sure” og alt det der. Kan det være rigtigt, at Mændene behøver at negligere deres Hustruer saadan? De vil dog finde det ganske fjollet, hvis vi Aften efter Aften vilde lægge os paa Divanen, og de selv skulde underholde sig. Er det ikke blot en daarlig Vane med det Soveri?

Ville svarer:

At en Mand kan føle Trang til at hvile sig lidt efter endt Arbejdsdag, er ikke unaturligt. Men der er en kedelig Sjuskethed hos Ægtemænd, naar det gælder om at underholde deres Hustruer i den Fritid, disse har. Det er rigtig nok. Jeg forstaar Sagen saaledes, at de seks nævnte Familier kender hinanden godt. Vil derfor foreslå et Eksperiment: Skynd jer, ærede Hustruer, at tage Divanen i Besiddelse, naar Middagsmaden er klaret. Giv Ægtemanden et Praj om, at nu vil I gerne hvile, og det anbefales ham at klare Opvask m.m. – Mon ikke det var en gavnlig kur? Vær dog forberedt paa, at der bliver røg i Køkkenet de første Gange.

Brevkasseindlæg om hvorfor fiskefarsen falder sammen i fiskefrikadellerne, fra d. 22. januar 1939

Svar til E.N.B.:

Grunden til, at den købte Fiskefars falder sammen og Frikadellerne eller Bollerne bliver ”flade” er, at Farsen er pisket saa hårdt op, at den er fyldt med Luft; naar den har været behandlet som stegt eller kogt, siver Luften ud, og nævnte Ting falder sammen. Den hjemmelede Fiskefars, der ikke er saa haardt pisket op, sker der aldrig den Slags med. De kan bedste vaske lyse Straatæpper med stærkt Afkog af Quillajabjark og en blød Børste. Er der Farver i Tæpperne, kommes lidt Eddike i vædsken.

Brevkasseindlæg om hvordan rustpletter kan komme af (en lånt) dug, fra d. 16. juli 1939

Fru Ellinor skriver:

Kan Ville raade mig i følgende Vanskelighed: Min Svigerne overlod mig for et Par Maaneder siden en meget smuk Lærredsdug, som jeg ønskede at benytte ved et Selskab i mit Hjem. Hun er selv paa Rejse. Nu er der hændt det, at Dugen har faaet en Rustplet saa stor som en Toøre. Hvad gør jeg ved den? Kan den i det hele taget fjernes igen? – Jeg synes, det er saa flovt, at det er sket, fordi min Svigerinde har haft Dugen i mange Aar, uden at saadan noget er sket.

Ville svarer:

Læg Dugen over et Dørslag, saa Vandet let kan rede af, og læg friske Citronskiver over Rustpletten, hæld kogende Vand gennem Citronskiverne og Pleten. Efter et Par Overhældninger kan det gavne at gnide Pletten med en Skive Citron og derefter gentage Overhældningen. En almindelig Sæbevask til Slut vil da tage de sidste svage Spor af Rustpletten. Der er saamænd ikke noget flovt i det lille Uheld. Der er, hvad der altid kan hænde.

Brevkasseindlæg om husholdningsregnskab, nøjsomhed og opsparing, fra d. 28. januar 1940

En fortvivlet kone skriver:

Kære Ville,

Hvad skal jeg gøre for at faa min Mand tilfreds med den Maade, hvorpaa jeg administrerer de Indtægter, vi har? Jeg er meget nøjsom og sparsommelig, bruger aldrig noget til Unytte, men lader al min Mands hjemmebragte Løn komme Familien til Gode. Jeg er renlig og husholderisk med Mad, Klæder og Husgeraad, synes jeg selv, og hverken min Mand eller vore tre halvvoksne Børn klager paa mit Arbejde i den retning. Min Mand synes blot, at jeg bruger for mange Penge til selve Husholdningen; der kan ikke blive noget sparet op, og det har altid været hand Maal. Han ønsker nemlig eget Hus, saa han kan have en Have o.s.v. at passe, naar han bliver pensioneret fra D.S.B – Er der ikke et Middel, hvormed jeg kan overbevise ham om, at jeg er dygtig nok? Det er dog ikke mig, der faar Prisstigningerne til at skrue sig op, som de gør nu. Jeg vil være meget taknemlig for et godt Raad, da jeg føler mig nærmest helt fortvivlet.

Ville svarer:

Mon ikke De fik et langt bedre Overblik over Indtægter og Udgifter ved at føre et ganske korrekt og nøjagtigt Regnskab over Deres Husholdningsudgifter, end De har ved stadig at henvise til al Deres Flid og Nøjsomhed? Mænd bliver altid irriterede, når Kvinder kun har den slags Modargumenter. Et gennemført Regnskab, der viser Punkt for Punkt, hvad de bruger Penge til, vil nemlig ogsaa være sikre Beviser paa de Prisstigninger, som forvolder dem saa mange kvaler fordi de forrykker budgettet og faar dem til at bruge flere Husholdningspenge, end deres Mænd beregner. Ser han de tørre Fakta opskrevet i en Regnskabsbog, vil han hurtigt og paalideligt faa Klarhed over, at De ikke er efterladende i nogen retning, men tværtimod endnu mere paapasselige for ogsaa at klare Dyrtiden igennem.

Mange ægteskabelige Scener og Forviklinger vilde forsvinde, hvis alle Husmødre førte nøjagtig Husholdningsregnskab; det er slet ikke uoverkommeligt. Der er glimrende indrettede Regnskabsbøger at faa, hvor alle Poster staar anført i Rubriker, saa de lige kan føres ind og regnes sammen. Man skal ikke være Bogholder for at klare den. Haaber de tager fast på Arbejdet straks.