Fanen og Den frie kvindelige Forening Hjem // Kvindeliv // Kvindefanen // Fanen og Den frie kvindelige Forening Menu Ingen sejr uden kamp INGEN SEJR UDEN KAMP sådan lød parolen på den Den frie kvindelige Forenings fane. En fane, der var den første kvindefane i Danmark, og som blev båret til grundlovsoptoget d. 5. juni 1876. Parolen og fanen vidner dels om kvindernes socialistiske kamp for deltagelse på lige med fod med mændene, men mest af alt vidner den om en påmindelse om den kamp, som arbejderkvinderne gennemgik for endelig i 1876 at opnå retten til at gå med egen fane. Dog var lykken ikke gjort i 1876, og moderate stemmer i det socialistiske parti tog over. Stemmer, der mente, at kvinders plads var i hjemmet til husførelse og børneopdragelse, og kvinderne kunne derfor se ind i en i fremtid, hvor parolen ”Ingen Sejr – Uden Kamp” kom til at få fornyet betydning for kvindernes i deres kamp for at opnå ligestilling og demokratisk deltagelse på lige fod med mændene. Nedenfor kan du fordybe dig i kvindernes kamp for demokratisk deltagelse i den spæde socialistiske organisering i en artikel skrevet af seniorforsker emeritus, Henning Grelle. Lige som du kan scrolle gennem billeder, der viser fanen i brug. God fornøjelse og husk: INGEN SEJR UDEN KAMP. Den frie kvindelige Forening – Historien om den første socialistiske kvindeforening i Danmark 1873 til 1882 Klik på billedet og fordyb dig i seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet, Henning Grelles, artikel “Den frie Kvindelige Forening – Historien om den første socialistiske kvindeforening i Danmark 1872-1882” fra år 2023. Denne artikel er skrevet alene på referater, notitser og foreningsmeddelelser i dagbladet Social-Demokraten, samt eksempler fra enkelte borgerlige aviser. Kildematerialet fra Den frie kvindelige Forening og andre omtalte kvindeforeninger er gået tabt, sammen med øvrige effekter og genstande. I KB’s småtrykssamling findes kun et eksemplar af Love for Den frie kvindelige Forening, 1876 og fra Den social-kvindelige Forening, 1875. Fra en af aktørerne, Jaquette Liljencrantz, er bevaret erindringer. Forskningslitteratur er benyttet, hvor kvindeforeningerne er omtalt. Københavns Stadsarkivs digitaliserede samlinger har været til stor hjælp i forbindelse med identifikation af kvinderne. Kvindefanens arv Fordyb dig i de kvinder, der tog fanen op efter “Den Frie Kvindelige Forening” her: