Dansk Tekstilarbejderforbunds Afdeling, Hørsholm

Dansk Tekstilarbejderforbunds Afdeling, Hørsholm

Stiftet: 1898

Motto: Gør Din Pligt og Kræv Din Ret

Faneindvielse: Omkring 1908

Afdelingen i Hørsholm blev stiftet på Søllerød Kro den 28. januar 1898. Afdelingen omfattede dog ikke kun Hørsholm, men arbejderne på fabrikker i Brede, Lyngby og Skodsborg. Foreningen havde fået bistand fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Johan Wilmann, der også blev formand for fagforeningen.

Løn- og arbejdsforhold på de store klædefabrikker kunne dog ikke varetages af en enkelt afdeling, og allerede i 1899 blev fagforeningen delt i en afdeling for Lyngby og Brede og i en afdeling for Hørsholm og Skodsborg. Wilmann fortsatte som formand, mens man udnævnte en kasserer til at klare opgaven i Hørsholm-Skodsborg.

I sommeren 1901 blev der foretaget en ny deling, hvor Hørsholm blev en selvstændig fagforening. Medlemmerne var beskæftiget på Hørsholm Klædefabrik, der også havde tilknyttede arbejderboliger. Bestyrelsen bestod i årtier udelukkende af mænd, men de kvindelige tekstilarbejdere, der var i samme fagforening, kom med i organisationen, der dækkede samtlige arbejdere på klædefabrikken.

Tekstilarbejderne besluttede kort efter afdelingen blev selvstændig at anskaffe en fane. Præcist hvornår den var klar til indvielse har ikke kunnet findes, men fanen var med i 1908, hvor foreningen fejrede 10-års jubilæum. Fanen smykkede lokalet og blev beundret, hedder det i referatet fra festen.

Skrevet af seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet/ABA, Henning Grelle.

Kvindefanerne>

Kvindeliv: Kvindefanerne

Kvindefanerne

Fordyb dig i historien om de ti kurarerede kvinderfaner her.

Læs mere
Fanen og Den frie kvindelige Forening>

Kvindeliv: Kvindefanen

Fanen og Den frie kvindelige Forening

Hvilken kamp måtte arbejderkvinderne gennemgå for at få egen fane? Fordyb dig i historien her.

Læs mere
Den første kvindefane>

Kvindeliv: Kvindefanen

Den første kvindefane

Følg Nina Kleivans proces med at skabe værket "Den første kvindefane" her.

Læs mere