De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening

De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening, 1898 – 1923. Dansk Typograf-Forbunds Københavns Afdeling.

Stiftet d. 6. februar 1898

Faneindvielse: Midsommer- og jubilæumsfest i 1923

De kvindelige trykkeriarbejderes Fagforening blev stiftet den 6. februar 1898 på initiativ fra kvinderne hos Aller, der gennem Olivia Nielsen fra Det kvindelige Arbejderforbund havde fået hjælp til at danne fagforeningen. Olivia Nielsen kunne imidlertid ikke forhindre, at de kvindelige trykkeriarbejdere i 1899 søgte optagelse i Dansk Typograf-Forbund, og dér fik en betydelig medlemsfremgang.

I 1904 fik fagforeningen sin første fane. Det var et banner med mottoet ”Frem til Kamp for Kvindens ret” prydet med den revolutionære Marianne-figur. Ved 25-års jubilæet i 1923 var det blevet tid til at udskifte det gamle banner med en ny rød fane, nu med dobbeltørnen som et symbol på magt og styrke og med sortekunstens tekst. Argumentet for en ny fane lød ifølge formanden således:

”Med den tiltagende anvendelse af bannere til begravelser lider disse desværre overlast. Blæst har allerede mærket dem og det er ikke anderledes, end at når det er lappet på disse, er man efter få anvendelser lige vidt. En fane med et mindre vindfang er dog nogenlunde håndterlig. Det er også vanskeligt med et banner når dets bærere skal kæmpe sig frem i blæsten. Det giver anledning til uro og unødvendig opmærksomhed blandt deltagerne.”

Kvindernes nye fane blev afsløret og indviet ved en midsommer- og jubilæumsfest i 1923.

Skrevet af seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet/ABA, Henning Grelle.

Kvindefanerne>

Kvindeliv: Kvindefanerne

Kvindefanerne

Fordyb dig i historien om de ti kurarerede kvinderfaner her.

Læs mere
Fanen og Den frie kvindelige Forening>

Kvindeliv: Kvindefanen

Fanen og Den frie kvindelige Forening

Hvilken kamp måtte arbejderkvinderne gennemgå for at få egen fane? Fordyb dig i historien her.

Læs mere
Den første kvindefane>

Kvindeliv: Kvindefanen

Den første kvindefane

Følg Nina Kleivans proces med at skabe værket "Den første kvindefane" her.

Læs mere