Det kvindelige Bryggeriarbejder Forbund for København og Omegn

Det kvindelige Bryggeriarbejder Forbund for København og Omegn

Stiftet: 1903

Motto: Fremad kvinder for lige Ret

Faneindvielse: 1916

Allerede i 1883 protesterede de kvindelige arbejdere på Tuborgs fabrikker over dårlige arbejdsforhold, og de nedlagde arbejdet. Kvinderne var beskæftiget ved øllets aftapning, og de strejkede. fordi fabrikanten ville ændre arbejdsfordeling og indføre akkord på både daghold og nathold.

Arbejdstiden var normalt fra 5 morgen til 6 aften til en løn på 13 til 14 kr. ugentligt. Om natten var arbejdstiden 11 timer, og Tuborgs krav var, at kvinderne i dagarbejde også skulle udføre natarbejde op til to gange om ugen og forblive på arbejdspladsen i alt 37 timer. Kritikken lød på sundhedsskadeligt og slaveforhold.

Kvinderne på Tuborg organiserede sig i 1890’erne i Kvindeligt Arbejderforbund, mens de mandlige bryggeriarbejdere i København blev medlemmer hos Dansk Arbejdsmandsforbund.

I 1897 valgte mændene at forlade arbejdsmændene for i stedet at stifte Dansk Bryggeriarbejder Forbund i 1898 med 1500 medlemmer og otte afdelinger.

I september 1903 besluttede kvinderne fra bl.a. Carlsberg at danne deres egen selvstændige fagforening for København. Først i 1909 forlod kvinderne på Tuborg det kvindelige Arbejderforbund og sluttede sig til fagforeningen, der hermed fik en tiltrængt medlemsfremgang.

Den kvindelige fagforening fungerede frem til 1987, hvor den blev sluttet sammen med mændenes, efter drøftelser havde stået på siden 1969, en periode, hvor fagforeningen havde været særdeles aktiv i kampen for ligeløn.

I december 1903 nedsatte fagforeningen et faneudvalg, og i januar 1904 fremlagde udvalget sine overvejelser.  Man ønskede sig et banner af rød dug. I midten en pyramide af flasker omkranset af bygaks og en humleranke med følgende inskription: Det kvindelige Bryggeriarbejder Forbund for Kjøbenhavn og Omegn stiftet 1903 med mottoet: Fremad kvinder for lige Ret. Banneret blev indviet i Odd Fellows lokaler på Nørrevold nr. 23 den 2. april 1904.

Som for andre fagforeninger, der havde valgt et banner, var det både tungt og besværligt at anvende f.eks. ved begravelser. Fagforeningen vedtog i 1916 at anskaffe en fane med samme inskription og motiv som det gamle banner, som sammen med fanen findes i museets samling.

Skrevet af seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet/ABA, Henning Grelle.

Kvindefanerne>

Kvindeliv: Kvindefanerne

Kvindefanerne

Fordyb dig i historien om de ti kurarerede kvinderfaner her.

Læs mere
Fanen og Den frie kvindelige Forening>

Kvindeliv: Kvindefanen

Fanen og Den frie kvindelige Forening

Hvilken kamp måtte arbejderkvinderne gennemgå for at få egen fane? Fordyb dig i historien her.

Læs mere
Den første kvindefane>

Kvindeliv: Kvindefanen

Den første kvindefane

Følg Nina Kleivans proces med at skabe værket "Den første kvindefane" her.

Læs mere