Keramisk Malerforening Hjem // Kvindeliv // Kvindefanen // Kvindefanerne // Keramisk Malerforening Menu Keramisk Malerforening Stiftet: d. 5. februar 1905 Faneindvielse: 1955 til 50-års jubilæum De københavnske malerinder på porcelænsfabrikkerne opfattede sig selv som kunstnere, og kvinderne kom som helt unge fra såkaldte ”gode hjem”, fordi det var respektabelt at blive ansat som malerinde, selv om lønnen var lav, og arbejdsforholdene forbundet med stor usikkerhed og hyppig arbejdsløshed. Sådan var forholdene omkring århundredskiftet, men de begyndte at ændre sig, da arbejderne på porcelænsfabrikkerne blev organiseret i fagforeninger. I 1905 lykkedes det for Keramisk Forbund, der var stiftet i 1897, og som var et industriforbund for ufaglærte og faglærte mænd og kvinder på de tre store porcelænsfabrikker, Den kgl. Porcelænsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia, at få organiseret en del blåmalerinder på Den kgl. Porcelænsfabrik og nogle underglasurmalerinder fra Bing & Grøndahl. Resultatet blev stiftelsen af Keramisk Malerforening, der dog ikke straks blev medlem af forbundet. Det skete først, da Den kgl. Porcelænsfabrik skred til fyring af en malerinde, der tilfældigvis var formand for fagforeningen. En journalist fra dagbladet Politiken beskrev hændelsen: ”Da den unge dame gav meddelelsen til sine kammerater handlede de energisk. De sendte et par af deres kreds over til en af fabrikkens mænd, formanden for keramisk Forbund, i hvilke alle malerinderne efter aftale kunne finde øjeblikkelig optagelse. Direktøren, som gerne ville forhindre dette, løb efter, men kom for sent. Fabrikkens medlemmer var allerede medlemmer af keramisk Forbund og samtidig af de samvirkende Fagforbund. Da han hørte dette og forstod, at damerne ville følge deres afskedigede kammerat, erklærede han, at måtte forespørge hver enkelt af dem, om de ønskede at få afsked… Da nu direktøren indfandt sig på fabrikken og spurgte hver enkelt, fik han fra dem alle det svar: “Nej tak, vi ønsker ikke afsked, men vi nedlægger arbejdet”. Og derpå forlod de 40 unge kvinder fabrikken, hvilket vakte de mandlige arbejderes begejstring i den grad, at de gav malerinderne nogle enstemmige hurraer, der lovede energisk støtte fra den kant. Det kostede de 40 malerinder tre dages strejke at få genansat deres formand. Malerindernes Fane er fra 50 – års jubilæet i 1955. Skrevet af seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet/ABA, Henning Grelle.