Konfektionssyernes Fagforening, 1909. Damekonfektionssyernes Fagforening

Konfektionssyernes Fagforening, 1909. Damekonfektionssyernes Fagforening

Stiftet d. 16. Januar 1894.

Motto: Sammenhold vor Styrke

Torsdag den 13. september 1883 blev der i St. Regnegade 26 holdt et stormøde for alle syersker i skrædderfaget. Hensigten var, at der skulle dannes en fagforening. Til mødet var mødt syersker i herreskrædderfaget samt kåbe- og dameskrædderinder. Det lykkedes at danne en fagforening for de kvindelige herreskræddere i 1883, mens det først lykkedes for damesyerskerne i 1894. Denne fagforening havde imidlertid vide rammer og optog også systueindehavere, det vil sige indehavere af de såkaldte andenhåndssystuer, de hjælpere, der var beskæftiget på disse og andre systuer, samt syersker, der syede for et firma.

Andenhåndssystuer var en meget udbredt arbejdsform inden for damekonfektionsindustrien. Systemet blev anvendt op til 1960’erne. Stormagasiner og større dameforretninger havde normalt egen systue, men en stor del af arbejdet blev udført som hjemmearbejde og ofte af syersker, der også beskæftigede hjælpere. Det blev kaldt udsvedningssystemet og var ikke velanset blandt arbejderne, da det i praksis betød, at den ene arbejder udbyttede den anden. Det førte til mange diskussioner, at indehavere af systuer også var medlemmer af fagforeningen. I september 1909 indkaldte man alle hjælperne til møde, og den 8. september stiftede de Konfektionssyerskernes Fagforening af 1909.

Damekonfektionssyernes Fagforening blev imidlertid ved med at bestå frem til 1916, og det hæmmede naturligvis medlemstilgangen til Konfektionssyerskernes Fagforening, der fra 1915 blev en afdeling af Dansk Skrædderforbund. Med hjælp fra dette forbund lykkedes det at få optaget kjolesyersker, linnedsyersker, syersker ved herrelingeri, korsetsyersker, skjortesyersker samt paraplysyersker i fagforeningen af 1909.

I 1919 lykkedes det fagforeningen at overtale Dansk Skrædderforbund til at tillade, at hjælperne på andenhåndssystuerne kunne organiseres i fagforeningen. Forbundet havde hidtil sagt nej, fordi man ønskede at bekæmpe hjemmearbejdet på andenhåndssystuerne. Fagforeningen henviste imidlertid til, at firmaerne var alt for lidt interesserede i at udvide deres systuer, da de havde store fordele af hjemmesystuerne. Fagforeningen var interesseret i at organisere alle syersker og give dem samme løn -og arbejdsforhold uanset arbejdssted.

Fanen tilhørte oprindelig Damekonfektionssyernes Fagforening af 1894. Efter 1919 tilføjede man Konfektionssyernes Fagforening af 1909.

I 1922 fik fagforeningen sit eget banner med teksten: Konfektionssyerskernes Fagforening. Stiftet 8. september 1909 med motiv af en syerske ved sin symaskine omkranset af egeløv. Dette banner findes i museets samling.

Skrevet af seniorforsker emeritus ved Arbejdermuseet/ABA, Henning Grelle.

Kvindefanerne>

Kvindeliv: Kvindefanerne

Kvindefanerne

Fordyb dig i historien om de ti kurarerede kvinderfaner her.

Læs mere
Fanen og Den frie kvindelige Forening>

Kvindeliv: Kvindefanen

Fanen og Den frie kvindelige Forening

Hvilken kamp måtte arbejderkvinderne gennemgå for at få egen fane? Fordyb dig i historien her.

Læs mere
Den første kvindefane>

Kvindeliv: Kvindefanen

Den første kvindefane

Følg Nina Kleivans proces med at skabe værket "Den første kvindefane" her.

Læs mere