Kvindeliv: Mød din Marie Christensen

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok, på solidaritet og stærke fællesskaber. 

Men fællesskabet har altid været afhængigt af stærke individer.  

På denne side, kan du møde én af de kvinder, der gik længst.

I enten fagbevægelsen, i politik og i kulturen.  

Som krydsede grænser, sparkede døre ind og brød glaslofter.  

Én af de kvinder, vi står på skuldrene af, og hvis fodspor vi kan træde i.  

Også når de næste kampe skal kæmpes.

Og nederst kan du møde flere kvindepionerer.

Marie Christensen

Karen Marie Christensen

Født: 3. februar 1871, Kregme sogn

Død: 14. september 1945, København

Arbejdsliv: Kommunalpolitiker, tjenestepige, fagforeningsformand, skoleleder, redaktør

Marie Christensen blev født ind i en fattig landarbejderfamilie, og at hun senere skulle blive en af de største forkæmpere for retfærdighed og ligeværd, stod ikke i stjernerne. Marie kom ud at tjene som 14-årig, og her oplevede hun på egen krop, hvordan tjenestepiger blev behandlet som andenrangsborgere uden rettigheder. Det ville Marie ændre på, og hun ville have husarbejdet anerkendt som et fag i egen ret. For at kunne handle på sine visioner, gik den uuddannede Marie til foredrag og tog kurser i skrivning og regning.

I 1899 stiftede Marie Københavns Tjenestepigeforening, der blandt andet kæmpede for reguleret arbejdstid, at få fjernet Tyendeloven samt retten til en kop te. Marie blev formand for fagforeningen og i 1904 udvidede fagforeningen sig til at dække hele landet i De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark. En fagforening Marie var formand for helt frem til 1927, og en fagforening, der senere kom til at udvikle sig til FOA, foreningen for offentligt ansatte, en af de største fagforeninger i Danmark.

Marie ville sikre tjenestepigerne en ordentlig uddannelse samt en værdig alderdom. I 1906 åbnede hun et center for tjenestepiger. Et center som både var fagskole, bibliotek, arbejdsanvisning samt bladredaktion for ”Tjenestepigernes blad”. Den værdige alderdom blev realiseret i 1935, hvor et alderdomshjem for tjenestepiger blev åbnet. Et alderdomshjem, Marie selv flyttede ind i, og hvor hun kunne se tilbage på et langt fagligt og politisk liv, hvor hun kæmpede for dem, der ingen stemme havde.

Læs mere om Marie på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes erindringer på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Pionererne >

Kvindeliv: Mød pionererne

Pionererne

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød pionererne her.

Læs mere
Edith Olsen >

Kvindeliv: Mød pionererne

Edith Olsen

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød Edith Olsen!

Læs mere!
Tove Ditlevsen>

Kvindeliv: Mød pionererne

Tove Ditlevsen

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød Tove Ditlevsen!

Læs mere!