Kvindeliv: Mød din Tove Ditlevsen

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok, på solidaritet og stærke fællesskaber. 

Men fællesskabet har altid været afhængigt af stærke individer.  

På denne side, kan du møde én af de kvinder, der gik længst.

I enten fagbevægelsen, i politik og i kulturen.  

Som krydsede grænser, sparkede døre ind og brød glaslofter.  

Én af de kvinder, vi står på skuldrene af, og hvis fodspor vi kan træde i.  

Også når de næste kampe skal kæmpes.

Og nederst kan du møde flere kvindepionerer.

Tove Ditlevsen

Tove Irma Margit Ditlevsen

Født: 14. december 1917, København

Død: 7. marts 1976, København

Arbejdsliv: Forfatter, redaktør, skribent

Tove blev født ind en klassisk socialdemokratisk arbejderfamilie på Vesterbro. Et miljø, der kom til at påvirke Tove i hendes eget forfatterskab og i hendes syn på og møde med verden. Tove skrev fra hun var helt ung og fik sin første digtsamling ”Pigesind” udgivet i 1939. Dette blev startskuddet til en lang karriere som forfatter, skribent og brevkasseredaktør. Tove skrev socialrealistiske noveller og bøger med inspiration i egen barndom og med sympati for børnenes ret og tarv. Med sin enkle, smukke og præcise pen formåede Tove at beskrive komplekse eksistentielle følelser, erfaringer og dilemmaer, kvinder og mænd kunne og kan spejle sig i. Ligesom hun fra 1956 til 1976 hjalp kvinder, mænd, unge og ældre med deres dilemmaer store som små i Familie Journalens brevkasse ”Små hverdagsproblemer”.

Tove blev gift fire gange og levede et liv med misbrug og depressioner. Men de erfaringer som livet bragte hende, brugte hun som materiale i sine tekster. Da Tove efter at have taget sit eget liv i 1976 skulle begraves, blev hendes kiste fulgt gennem Københavns gader af et optog på omkring tusind mennesker. Mennesker, der hyldede hendes enestående evne til at formidle det komplekse og sårbare på en enkel og konkret måde, og mennesker, der hyldede en kvinde, der gav ord til det, der kan være svært at finde sprog for.

Læs mere om Tove på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes bøger hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Pionererne >

Kvindeliv: Mød pionererne

Pionererne

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød pionererne her.

Læs mere!
Ritt Bjerregaard>

Kvindeliv: Mød pionererne

Ritt Bjerregaard

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød Ritt Bjerregaard!

Læs mere!
Marie Nielsen>

Kvindeliv: Mød pionererne

Marie Nielsen

Arbejderbevægelsen bygger på at løfte i flok. Men hvem gik forrest? Mød Marie Nielsen!

Læs mere!