Kvindeliv: Kend dine pionerskorpioner Hjem // Kvindeliv // Kvindeliv: Kend dine stjernetegnspionerer // Kvindeliv: Kend dine pionerskorpioner Menu En pioner er en initiativrig eller foretagsom person, der yder en banebrydende indsats på et bestemt område. Men hvilke kvindepionerer fra arbejderhistorien deler du egentlig stjernetegn med? Og hvad kendetegner stjernetegnet? På denne side, kan du blive klogere på dit stjernetegn og på dine skorpionpionerer. Skorpion 24. okt. – 22. nov. Du går forrest. Skorpionens mantra: Jeg transformerer! Skorpionens parole: Til kamp for det daglige brød! Rigtig god fornøjelse! Olivia Nielsen Anna Olivia Nielsen Født: 7. november 1852, Helsingør Død: 11. juli 1910, Aarhus Arbejdsliv: Forbundsformand, fagforeningsformand, kommunalpolitiker Olivia Nielsen var født ind i fattige kår, og solidariteten med de svageste blev en rettesnor i alt, hvad Olivia opnåede i sin faglige karriere. Olivia var en éner; på femten år fødte hun ni børn samtidig med, at hun arbejdede og engagerede sig i den faglige kamp for arbejderkvinders rettigheder. Olivia arbejdede som vaskekone, og i 1892 blev hun formand for den københavnske fagforening for vaske- og rengøringskoner, Kvindeligt Arbejderforbund (KAF). Da Olivia blev formand for KAF, havde foreningen få medlemmer, og hun iværksatte derfor en stor organiseringskampagne. Denne virkede og i 1901 havde foreningen således lokalafdelinger i hele landet, hvorfor de valgte at stifte et landsdækkende forbund, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD). Her blev Olivia også formand, og hun bestred sine formandsposter både for københavnerafdelingen og for det landsdækkende forbund ind til hendes død i 1910. Olivia engagerede sig ikke blot fagligt, men også politisk. Hun var aktiv socialdemokrat, og var en af de to første kvindelige talere til 1. maj i 1899. I 1909, året efter at kvinder opnåede valgret til kommunalvalg, blev Olivia valgt til Borgerrepræsentationen. Olivia var visionær og foran sin tid på mange punkter, og hun lod sig også skille fra sin mand i en tid, hvor det var brud på samfundsnormer og -moral. Olivia kæmpede for arbejderkvindernes ret helt til det sidste, og på hendes dødsleje kom hun med en opfordring til at videreføre hendes kære forbund. Læs mere om Olivia på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Nina Andersen Nina Andersen Født: 20. november 1900, Horsens Død: 3. maj 1990, København Arbejdsliv: Folketingsmedlem, kommunalpolitiker, partisekretær Nina blev født ind i en socialdemokratisk familie, og den socialistiske opdragelse prægede Nina resten af hendes liv. I 1917 flyttede Nina, der havde en kontoruddannelse, til København for at få arbejde som kontorist. Hun meldte sig hurtigt ind i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, hvor hun grundet sit politiske talent og sine skarpe analyser hurtigt fik ledende poster og blev formand for lokalafdelingen Lygten på Nørrebro. Ninas uddannede sig grundigt inden for partiorganisationen, hvor hun var deltager på internationale arbejderskoler samt på alskens internationale arbejderhøjskoler. Indsigter og viden hun senere brugte til selv at afholde studiekredse i København. Ninas politiske karriere fortsatte i Socialdemokratiet, og hun repræsenterede partiet i Folketinget mellem 1937 og 1943, samt fra 1950 til 1961. I denne periode blev Nina i 1943 Socialdemokratiets første kvindelige partisekretær. Nina kæmpede aktivt for kvindernes stilling i samfundet, og hun agiterede for oprettelse af kollektive børnehaver og andre organer, der kunne overtage kvindens opgaver i hjemmet, ligesom hun var fortaler for familiekundskabsundervisning i skolen, så børnene kunne introduceres til ligestilling i hjemmet. Nina engagerede sig også udenrigspolitisk i forskellige socialistiske kvindeorganisationer, ligesom hun blev formand for den danske UNICEF-komité. Også her kæmpede hun for kvinders og børns ret. Læs mere om Nina på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Bodil Begtrup Bodil Gertrud Begtrup Født: 12. november 1903, Nyborg Død: 12. december 1987, København Arbejdsliv: Ambassadør, filmcensor, akademiker Bodil Begtrup levede og arbejdede internationalt for at fremme kvinders og børns ret og stilling i samfundet. Bodil blev student i 1921 som den eneste pige i hendes matematikklasse. Hun brugte sin studentereksamen til at læse statsvidenskab, så hun kunne fordybe sig i socialpolitik og folkeret. Bodil engagerede sig i folkeforbundsarbejdet. Hun blev i 1941 formand for Danske Kvinders Nationalråd, hvor hun aktivt kæmpede for kvinders og børns stilling i samfundet både nationalt og internationalt. Bodil stod på børnenes side, og hun var således medlem af Mødrehjælpens Fællesråd, hun stiftede foreningen ”Vore Smaabørns Beklædning”, der indsamlede tøj og legetøj til fattige børn, ligesom hun var med til at stifte den danske afdeling af ”Red Barnet”. Bodils evner spændte bredt, og hun blev udnævnt som den første kvindelige filmcensor i 1943. Her havde hun også børnenes tarv i sigte, da hun var meget opmærksom på films ind- og påvirkning på børn. Bodils internationale engagement medførte også, at hun blev den første kvindelige ambassadør. Hun var ambassadør i Island og senere i Schweitz. Begge steder fastholdt hun sin kamp for kvinders og børns stilling i samfundet. Læs mere om Bodil på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån bøgerne ”Børn og Film” samt ”Kvinde i et verdenssamfund” hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Bodil Koch Bodil Koch Født: 25. oktober 1903, København Død: 7. januar 1972, København Arbejdsliv: Teolog, folketingsmedlem, minister Bodil Koch voksede op i et københavnsk borgerhjem, hvor familien ønskede, at børnene uddannede sig. Bodil blev uddannet i teologi fra Københavns Universitet i 1922. Bodil havde et humant og kulturelt udsyn og var meget engageret i kultur, viden og menneskelig udvikling, og hun mente, at kvinder skulle ud og kæmpe for at opnå og udvikle menneskelige værdier. Lige præcis at kæmpe for humane menneskelige værdier, var det, der blev rettesnoren i Bodils liv. I 1944 stiftede hun foreningen, ”Folkevirke”, som havde det formål at uddanne og mobilisere flere danske kvinder til at indgå i demokratiet. Foreningen nød stor opbakning fra begge sider af det politiske spænd, og Bodil gjorde ligeså. I 1947 blev Bodil folketingsmedlem for Socialdemokratiet. I 1950 blev hun udnævnt til kirkeminister. En post hun kom til at bestride igen fra 1953 til 1966. Her kæmpede Bodil for at modernisere folkekirken, for at gøre den mere rummelig samt for at få flere kvindelige præster ansat. I alt hvad Bodil gjorde stod hun ved sig selv og sin tro på et mere humanistisk samfund. Hun gik gerne imod partilinjen, hvis den stred mod hendes værdier og tro på, hvordan samfundet kunne blive mere demokratisk og lige. Læs mere om Bodil på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Lis Groes Anne Lisbeth (Lis) Groes Født: 2. november 1910, København Død: 12. marts 1974, København Arbejdsliv: Minister, folketingsmedlem, økonom Lis Groes voksede op med en mor, der var selvvalgt enlig mor. Lis fik derfor kvindesagen ind med modermælken. Lis blev færdig med sin studentereksamen fra Haderslev Katedralskole i 1928 og flyttede herefter til København for at studere økonomi. En uddannelse hun færdiggjorde i 1935. Lis var en klog, engageret og talentfuld kvinde og samtidig med, at hun i sine studieår blev den første kvindelig formand for studenterrådet, gjorde hun sig også gældende i Dansk Kvindesamfund (DK). Lis kom til at bestride en række forskelligartede hverv samtidig med, at hun på fjorten år fødte ni børn. Som medlem af hovedstyrelsen af DK agiterede hun for en højere værdsættelse af kvindens stilling i familien, og hun mente, at kvinder frit skulle vælge mellem at være ude- eller hjemmearbejdende. I 1953 blev Lis udnævnt som handelsminister for Socialdemokratiet, og her skulle hun kæmpe imod en skepsis over, hvorvidt det var muligt at varetage en ministerpost og at være mor for ni børn. Lis afsluttede sin lange karriere som formand for Forbrugerrådet. I 1974 kunne hun se tilbage på ti år som formand for rådet og på et liv, hvor hun til syvende og sidst kæmpede for kvinders ret til selv at vælge og til at få tingene til at hænge sammen. Læs mere om Lis på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.