Kvindeliv: Kend dine pionerstenbukke

Elisabeth Mac

Jørgine Theodora Elisabeth Mac

Født: 6. januar 1886, København

Død: 2. januar 1919, København

Arbejdsliv: Politiker, kontorassistent, skribent, fagforeningsaktiv

Elisabeth Mac dedikerede sit korte liv til socialismen og til kvindekampen. Elisabeth indledte sin politiske kamp i fagbevægelsen, hvor hun som kontoruddannede hurtigt fik en fremtrædende plads i HK. I HK brugte Elisabeth sine agitatoriske gaver til dels at skrive fagartikler til fagbladet, men også til at være en af hovedtalerne til faglige arrangementer.

Elisabeth dedikerede sig ikke blot til den faglige kamp, hun dedikerede sig også partipolitisk. Fra at have været medlem af partiet Socialistisk Ungdomsforbund, gik hun i 1908 over til Socialdemokratiet. Også her fik Elisabeth en fremtrædende rolle. Her gik hun aktivt i kvindearbejdet, hvor hun i 1909 blev den første formand for den Socialdemokratiske Kvindeforening. Denne post medførte også, at Elisabeth i 1910 blev en af hovedarrangørerne bag Den Anden Socialistiske Kvindekongres, der blev afholdt i København. Her var Elisabeth vicepræsident og hendes sproglige talent brugte hun til tolke. På kongressen blev 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag indstiftet. Elisabeth brændte for de sager, hun kæmpede for, og med organisatorisk og agitatorisk talent formåede hun at rykke grænser i en meget kort karriere.

Læs mere om Elisabeth på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Sophy Christensen

Sophie (Sophy) Adolfine Christensen

Født: 10. januar 1867, Holbæk

Død: 31. juli 1955, København

Arbejdsliv: Snedker, forstander, snedkermester, skoleleder og butiksindehaver

Sophy Christensen blev født ind i en fattig familie, hvor hun som blot 17-årig måtte tage ansvar for sine tre yngre søskende. I 1887 tog Sophy til København, hvor hun gik på sløjdkursus. Et kursus, der skulle komme til at blive definerende for resten af hendes liv, og i 1890 begyndte Sophy i snedkerlære, også selvom hun blev afvist på Teknisk Skole på baggrund af sit køn. I 1893 blev Sophy færdiguddannet og tog herfra til verdensudstillingen i Chicago og videre rundt i Europa, men i 1895 slog hun sig ned i København, hvor hun på Ravnsborggade etablerede sig som den første kvindelige snedkermester.

Sophy blev senere forstander for Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder, og her arbejdede hun aktivt for at fremme elevernes erhvervsmuligheder efter endt uddannelse. Sophy dedikerede sig ikke blot til træet, men også til tekstiler og til vævning, og i 1913 blev hun som den første kvinde valgt ind i bestyrelsen hos Dansk Huslidsselskab. Sophy gik imod samfundets normer på mange fronter, og boede blandt andet sammen med skuespilleren Anna Petersen og senere forstanderinden Ingrid Glud. I 1928 udgav Sophy erindringsbogen ”Jeg vilde frem”, hvor hun deler sine erfaringer som kvindelig pioner.

Læs mere om Sophy på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån ”Jeg vilde frem” hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Marie Nielsen

Marie Sofie Nielsen

Født: 23. september 1875, Nørre Herlev

Død: 5. april 1951, København

Arbejdsliv: Lærer, redaktør, kontorist, politiker

Marie Nielsen dedikerede sit liv til socialismen og kvindekampen. I 1908 blev hun færdiguddannet som lærer og fik arbejde ved Frederiksberg Kommunes Skolevæsen, hvor hun ved siden af også var tilsynsværge for forsømte børn. I samme år meldte Marie sig ind i Socialdemokratiet, hvor hun hørte til på partiets venstrefløj. Dog brød Marie med Socialdemokratiet i 1918 og var herefter med til at stifte Socialistisk Arbejderparti (SAP), hvor hun endte med at være redaktør på partiets dagblad ”Klassekampen”. Da SAP var revolutionært, blev hun og andre ledende skikkelser fra partiet idømt seks måneders fængsel for politiske aktiviteter. Marie gik langt for de sager, hun troede på, og da SAP senere blev opløst, meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti. Et parti hun tre gange blev ekskluderet fra.

Marie var i 1925 med til at stifte Arbejderkvindernes Oplysningsforening, hvor Marie redigerede bladet ”Arbejderkvindernes Oplysningsblad”. Arbejderkvindernes Oplysningsforening var visionære i de ting, de kæmpede for. De agiterede for: en uges ferie, ligeløn og adgang til fri abort. I 1927 udgav Marie bogen ”Revolutionen” som var en samling af de artikler, hun i 1918 var blevet fængslet for. Marie gik langt for at ændre verden mod det, hun troede på.

Læs mere om Marie på Danske Kvindebiografisk Leksikon og lån ”Revolutionen” hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Elna Hiort-Lorenzen

Elna Christiane Hiort-Lorenzen

Født: 25. januar 1902, Frederiksberg

Død: 17. september 1997, København

Arbejdsliv: Sygeplejerske, forstander og sundhedsplejerske

Elna Hiort-Lorenzen blev født ind i en kulturel embedsmandsfamilie, og selvom forældrene sendte Elna på husholdningsskole, holdt hun fast i drømmen om at være sygeplejerske. I 1926 blev Elna færdiguddannet som sygeplejerske. Et fag hun tog med sig ud i verden, hvor hun arbejdede på børnehospital i Chile. Efter at have lært spansk begyndte hun selv at undervise chilenske sygeplejeelever, og tog selv en chilensk sygeplejerskeuddannelse samtidig. I Chile kom hun i kontakt med marxismen og hendes politiske bevidsthed blev vakt.

Da Elna i 1929 igen kom hjem til København, meldte hun sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, samtidig med at hun fortsatte sit arbejde med udsatte børn, da hun i 1930 blev ansat som sundhedsplejerske i af en Københavns Kommunes helårskolonier. I 1938 begyndte Elna at arbejde på Rigshospitalet, og i 1946 kunne hun kalde sig afdelingssygeplejerske. I mellemtiden havde Elna meldt sig ind i Dansk Sygeplejeråd (DSR) for at ændre synet på sygeplejefaget fra et kald til et erhverv. Hun skrev lange fagartikler og kæmpede for sygeplejerskernes ret til: ottetimers arbejdsdage, at gifte sig, tarifmæssige lønninger og til at bo uden for hospitalerne. I 1948 trådte hun ud af DSR’s ledelse og dedikerede sin tid til at være forstanderinde på Nykøbing Sjællands Sygehus.

Elna dedikerede sit liv til kampen for retfærdighed både i det faglige og i det politisk, og hun gik langt for at opnå det. Blandt andet måtte hun flere gange gå under jorden under Anden Verdenskrig.

Læs mere om Elna på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Inger Christensen

Inger Christensen

Født: 16. januar 1935, Vejle

Død: 2. januar 2009, København

Arbejdsliv: Forfatter, lærer

Inger Christensen blev født ind i en social og kulturelt interesseret arbejderfamilie med bøger på hylderne i Vejle. Denne opvækst kom til at præge Ingers liv og færden, der allerede som student drømte om at blive digter. Noget, der ellers syntes langt væk fra det ungdomsjob, hun havde på Tulipslagterierne.

Da Inger blev student i 1954, tog hun til København for at starte på universitet. Allerede i 1955 fik hun sine første digte udgivet i tidsskriftet ”Vild hvede”. Inger endte i stedet for universitet med at vælge lærergerningen og blev færdiguddannet lærer i 1958. Herfra dedikerede hun sit liv til digtningen og forfatterskabet. I 1962 udkom hendes første digtsamling ”Lys”, og året efter blev hun ansat som lærer på Kunsthøjskolen i Holbæk. Dog var hun ikke ansat længe, da hun allerede i 1964 kunne forfølge drømmen og kalde sig fuldtidsforfatter. Herfra udgav hun blandt andet: ”Det”, ”Evighedsmaskinen”, ”Sommerfugledalen” og ”Alfabet”. Inger kunne gøre det abstrakte konkret og det konkrete abstrakt, og hun skrev med en vision om at ændre samfundet gennem sin digtning. I 1978 blev hun optaget i Det Danske Akademi, og flere af hendes tekster indgår i Højskole- samt Arbejdersangbogen, som en del af den danske nationalskat.

Læs mere om Inger på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes bøger hos Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.