Kvindeliv: Kend dine pionertyre Hjem // Kvindeliv // Kvindeliv: Kend dine stjernetegnspionerer // Kvindeliv: Kend dine pionertyre Menu En pioner er en initiativrig eller foretagsom person, der yder en banebrydende indsats på et bestemt område. En pioner er en initiativrig eller foretagsom person, der yder en banebrydende indsats på et bestemt område. Men hvilke kvindepionerer fra arbejderhistorien deler du egentlig stjernetegn med? Og hvad kendetegner stjernetegnet? På denne side, kan du blive klogere på dit stjernetegn og på dine tyrepionerer. Tyr 21. apr. – 21. maj Du har kampgejst. Tyrens mantra: Jeg har! Tyrens parole: Frihed – Arbejde – Retfærd! Rigtig god fornøjelse! Louise Danner Louise Christine Danner Født: 21. april 1815, København Død: 6. marts 1874, Genova, Italien Arbejdsliv: Danser og butiksindehaver Louise Danner, eller Louise Rasmussen, som hun egentlig var døbt, blev født uden for ægteskab af en mor, der arbejdede som syerske på Det Kongelige Teater. Et sted hun selv endte med at arbejde som balletdanser helt ind til 1942. Louise var også fascineret af mode, og i 1844 åbnede en modehandel i København efter parisisk inspiration. Hun blev i senere viet med Kong Frederik d. 7., men blev aldrig ophøjet som dronning. Louise kæmpede for de svageste helt ind til sin død, hvor hun testamenterede sin arv til henholdsvis: Fattige kvinder af arbejderklassen og ”hjælpeløse og forladte Pigebørn, især af almuen”. Til de Fattige kvinder af arbejderklassen blev der opført et hus på hjørnet af Nansensgade og Gyldenløvesgade. Det kender vi i dag som Dannerhuset. Læs mere om Louise på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Andrea Brochmann Andrea Johanne Marie Brochmann Født: 1. maj 1868, København Død: 27. april, 1954, København: Arbejdsliv: Fagforeningsformand, landstingsmedlem, kommunalpolitiker og syerske Andrea Brochmann voksede op i et socialistisk og feministisk hjem og fik sin politiske indignation ind med modermælken. Hun fik en god en skolegang, og selvom hun drømte om at uddanne sig til lærer, havde familien ikke råd, hvorfor hun endte med at lære at sy og blive herreskrædder. Her engagerede hun sig i De kvindelige Herreskrædders Fagforening, hvor hun fra 1897-1909 var formand. Andrea var aktiv i kampen for kvinders rettigheder og blev i 1912 formand for Socialdemokratisk Kvindeforening. Til folketingsvalget i 1918 var Andrea én af de blot to kvindelige socialdemokratiske kandidater. Hun endte med at sidde i landstinget fra 1926-1932 og igen fra 1933-1940. Her agiterede hun blandt andet for mødres og børns behov for og ret til vuggestuer, fritidshjem og forebyggende børneforsorg. Læs mere om Andrea på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Helga Larsen Helga Larsen Født: 21. april 1884, København Død: 13. december 1947, København Arbejdsliv: Bryggeriarbejder, fagforeningsformand, rådmand, kommunalpolitiker, folketingsmedlem Helga Larsen voksede op i et fattigt, men fagligt organiseret hjem. Hendes mor kæmpede for at organisere andre kvindelige bryggeriarbejdere. En kamp, Helga selv endte med at overtage. I hjemmet var der ikke råd til, at Helga kunne få en faglig uddannelse, og hun endte som sin mor med at blive bryggeriarbejderske. Her blev hun i 1903 kasserer for Det Kvindelige Bryggeriarbejderforbund og senere formand. Senere engagerede Helga sig i politisk arbejde, og hun blev i 1918 den første kvindelige socialdemokratiske folketingsmedlem. Her kæmpede hun især for bedre forhold for arbejderfamilier og særligt for de enlige mødre og deres børn. Læs mere om Helga på Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Ritt Bjerregaard Jytte Ritt Bjerregaard Født: 19. maj 1941, København Død: 21. januar 2023, København Arbejdsliv: Folketingsmedlem, kommissær, minister, lærer, statsrevisor og politiker Ritt Bjerregaard blev født i et politisk vakt arbejderklassehjem på Vesterbro. Her lærte hun at drømme om og at kæmpe for noget bedre. Dette brugte Ritt, da hun i 1958 blev færdig med sin realeksamen fra Christianshavns Gymnasium. På gymnasiet lærte Ritt forskellene mellem borgerskabets og arbejderklassens koder og de to klassers muligheder for at indfri et godt liv. Ritt uddannede sig til lærer i 1964, og hun blev i 1971 medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, hvor hun meget usædvanligt fik plads i finansudvalget. Senere blev Ritt både gruppeformand, undervisnings- og socialminister, europakommissær og overborgmester i København. I alle hendes poster kæmpede hun for at skabe lighed i samfundet. Læs mere om Ritt på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes erindringer hos Arbejderbevægelsens Arkiv og Bibliotek.