Kvindeliv: Kend dine pionervandbærere

Henriette Crone

Thora Elise Henriette Crone

Født: 5. februar 1874, Bakkendrup sogn

Død: 11. oktober 1933, København

Arbejdsliv: Landstingsmedlem, fagforeningsformand, trykkeriarbejder, kommunalpolitiker

Henriette Crone blev født ind i små kår, og allerede som 14-årig kom den unge Henriette ud og tjene. Dog fandt hun sig aldrig tilpas i det huslige arbejde, og som fattig, uuddannet og ugift kvinde, kunne hun kun få arbejde i industrien. Dog blev arbejdet i industrien et vendepunkt for Henriette, der herfra skabte sig en politisk og faglig karriere.

Henriette fik arbejde på trykkeri i København, og da De kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening blev stiftet i 1898, blev hun medlem af hovedbestyrelsen. Henriette indledte sit faglige arbejde som næstformand og sekretær, men fra 1906 kunne hun kalde sig formand for fagforeningen. En titel hun havde helt frem til sin død i 1933. Henriette var en pragmatisk fagforeningsleder, og hun vandt respekt for sit arbejde både fra mandlige og kvindelige kollegaer. Anerkendelse fik Henriette også internationalt, hvor hun havde plads i kvindekomiteerne i henholdsvis ”Federation of Trade Unions’” samt ”Socialistisk Arbejderinternationale”.

Henriette engagerede sig ikke blot fagpolitisk. I 1909 blev Henriette medlem af Københavns Borgerrepræsentation, og i 1920 blev hun valgt til Landstinget, hvor hun sad frem til sin død. Her kom Henriette særligt til at arbejde med børn og unge, kvinders forhold samt socialpolitik, alt dette på trods af manglende uddannelse.

Læs mere om Henriette på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Inger Gamburg

Ingeborg (Inger) Johanne Gamburg

Fød: 25. januar 1892, Holbæk

Død: 29. marts 1979, København

Arbejdsliv: Fagforeningsformand, kommunalpolitiker

Inger Gamburg blev født ind i en arbejderfamilie, og hun lærte tidligt at stå ved sin ret og kæmpe for retfærdighed.

Inger fik i København arbejde på bryggerier og i industrien, og dette åbnede for hendes faglige karriere. Her blev hun hurtigt aktiv i Kvindeligt Arbejderforbunds (KAD) femte afdeling, metal- og industrikvindernes afdeling. I 1924 blev hun sekretær og i 1926 blev hun formand for afdelingen. En post hun bestred helt frem til 1965. Derudover blev hun også valgt til bestyrelsen i KAD, hvor hun i 1937 var den første kvinde til at rejse spørgsmålet om lige løn for lige arbejde. Inger var respektereret for hendes forhandlingsevner både blandt mænd og kvinder, og hun kæmpede for at udvikle en selvbevidsthed og faglig stolthed hos industrikvinderne.

Inger kæmpede også på andre fronter den fagpolitiske. Sammen med Marie Nielsen var hun med til at stifte Arbejderkvindernes Oplysningsforbund. Et forbund hun blev formand for, og som blandt andet kæmpede for indførelsen af fri abort. Som kommunist blev Inger arresteret under Anden Verdenskrig og sendt i kz-lejr i 1943. Da Inger vendte tilbage, genoptog hun sit fag- og kvindepolitiske arbejde. Inger gav aldrig op.

Læs mere om Inger på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Jaquette Liljencrantz

Agnes Jakobina (Jaquette) Vilhelmina Liljencrantz-Rasmussen

Født: 4. februar 1845, Stockholm

Død: 13. oktober 1920, København

Arbejdsliv: Journalist, redaktør, bladudgiver, fagforeningsformand

Jaquette Liljencrantz blev født ind i et ultrakonservativt og pietistisk overklassemiljø i Sverige, hvor faren var overhofmarskal for Kong Oscar 1. Det stod derfor ikke i stjernerne, at baronesse Jaquette skulle blive en de største kvindelige pionerer i den tidlige danske arbejderbevægelse, men Jaquette havde vilje, indignation og lidenskab og endte med at bryde med sin opvækst for at gå ad socialismens og kvindefrigørelsens vej.

Jaquette kom til Danmark i 1869, og hurtigt herefter blev hun gravid med Anton Gjerding, der dog var forlovet hjemme i Norge. Da Jaquette fandt ud af dette, indledte hun en kamp mod ham som et billede på en borgerlig maskulin dobbeltmoral, og dermed kom Jaquette til at blive en af de første til at gøre det private politisk. Jaquette havde talent for at skrive, og hun udgav blandt andet pjecer, der argumenterede for kvinders ret til børnebegrænsning samt uægte børns retsstatus.

I 1875 blev Jaquette den første kvindelige journalist ansat på avisen ”Social-demokraten”. Dette blev startskuddet til en karriere i arbejderbevægelsen, hvor hun i 1876 blev formand for Den frie Kvindelige Forening, hvor hun kæmpede for kvinders brug strejkevåbenet og for opnåelsen af kvindelig valgret. I 1876 var hun ligeledes den eneste kvinde til Socialdemokratiets første kongres, og den første og eneste, der blev valgt ind i partiets Centralbestyrelse. Jaquette stod ved sig selv og sine holdninger til det sidste, og hun var villig til at gå langt for at opnå det, hun troede på. Så langt, at hendes familie slog hånden af hende grundet hendes politiske kamp.

Læs mere Jaquette på Dansk Kvindebiografisk Leksikon.

Lilli Gyldenkilde

Lille Helletofte Gyldenkilde

Født: 13. februar 1936, Horsens

Død: 8. august 2003, Horsens

Arbejdsliv: Folketingsmedlem, europaparlamentsmedlem, foredragsholder, forfatter

Lilli kom ud af socialdemokratiske kår, og tidligt stiftede hun bekendtskab med den københavnske industri. Som enlig mor med to børn rejste Lilli tilbage til Horsens, hvor hun fik arbejde på fjernsynsfabrikken Arena. Horsens skulle blive den by, hvor Lillis politiske karriere blev indstiftet. I 1971 meldte hun sig ind i SF, hvor hun fra 1974 til 1977 var formand for Horsens-afdelingen. En titel, der også medførte, at hun fra 1976 til 1990 kom i partiets hovedbestyrelse. I 1977 kom Lilli i folketinget. Her kæmpede Lilli særligt for kvinders plads og ret på arbejdsmarkedet.

Lilli var en dygtig politiker med stærke forhandlingsevner. Så dygtig at hun fik plads i Folketingets Præsidium og blev medlem af Nordisk Råd. Lilli var også internationalt engageret, og i 1994 blev hun med 119.000 stemmer valgt til Europa-Parlamentet. Her kæmpede hun kvindernes sag i Kvindeudvalget samt i Arbejds- og Socialudvalget.

Lilli havde en udbredt menneskeforståelse og stærke samarbejdsevner. Evner, der gjorde hende respekteret blandt kollegaer og blandt vælgere.

Læs mere om Lilli på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes bøger på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Marie Christensen

Karen Marie Christensen

Født: 3. februar 1871, Kregme sogn

Død: 14. september 1945, København

Arbejdsliv: Kommunalpolitiker, tjenestepige, fagforeningsformand, skoleleder, redaktør

Marie Christensen blev født ind i en fattig landarbejderfamilie, og at hun senere skulle blive en af de største forkæmpere for retfærdighed og ligeværd, stod ikke i stjernerne. Marie kom ud at tjene som 14-årig, og her oplevede hun på egen krop, hvordan tjenestepiger blev behandlet som andenrangsborgere uden rettigheder. Det ville Marie ændre på, og hun ville have husarbejdet anerkendt som et fag i egen ret. For at kunne handle på sine visioner, gik den uuddannede Marie til foredrag og tog kurser i skrivning og regning.

I 1899 stiftede Marie Københavns Tjenestepigeforening, der blandt andet kæmpede for reguleret arbejdstid, at få fjernet Tyendeloven samt retten til en kop te. Marie blev formand for fagforeningen og i 1904 udvidede fagforeningen sig til at dække hele landet i De samvirkende Tjenestepigeforeninger i Danmark. En fagforening Marie var formand for helt frem til 1927, og en fagforening, der senere kom til at udvikle sig til FOA, foreningen for offentligt ansatte, en af de største fagforeninger i Danmark.

Marie ville sikre tjenestepigerne en ordentlig uddannelse samt en værdig alderdom. I 1906 åbnede hun et center for tjenestepiger. Et center som både var fagskole, bibliotek, arbejdsanvisning samt bladredaktion for ”Tjenestepigernes blad”. Den værdige alderdom blev realiseret i 1935, hvor et alderdomshjem for tjenestepiger blev åbnet. Et alderdomshjem, Marie selv flyttede ind i, og hvor hun kunne se tilbage på et langt fagligt og politisk liv, hvor hun kæmpede for dem, der ingen stemme havde.

Læs mere om Marie på Dansk Kvindebiografisk Leksikon og lån hendes erindringer på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.