Ligeløn Hjem // Kvindeliv // Ligeløn Menu Kampen for ligeløn Hvorfor har vi ikke ligeløn i Danmark? Hvordan har kvinder (og mænd) historisk og nutidigt kæmpet for ligeløn? Hvad kan vi gøre ved det stigende løngab mellem mænd og kvinder? Og hvor lang tid skal der gå, før vi kan forvente at opnå ligeløn, hvis udviklingen fortsætter som nu? Alt det og meget mere kan du blive klogere på i dette ligelønstema, der er udviklet i relation til udstillings- og undervisningsprojektet “KVINDELIV“. Her kan du blandt lytte til ph.d. i sociologi og lektor ved Copenhagen Business School, Lasse Folke Henriksen, fortælle om, hvorfor der endnu ikke er ligeløn i Danmark, og hvad vi kan gøre for at opnå det. Ligesom du kan fordybe dig i en long read om arbejderkvindernes kamp for at opnå ligeløn. Derudover kan du også møde, Susanne Both og Luca Jonathan Holst Pristed, der begge er fagligt aktive, og som kæmper en faglig kamp for at opnå ligeløn i 2023. Endelig kan du kan følge arbejderkvindernes kamp for at opnå ligeløn i 1971 i dokumentaren: “Vi kræver ligeløn” fra 1972. God fornøjelse! Og husk: INGEN SEJR UDEN KAMP! Ligeløn i Danmark Her kan du lytte til Lasse Folke Henriksen, lektor ved CBS, institut for organisation og ph.d. i sociologi, fortælle om lønstrukturerne i Danmark, manglende ligeløn ud fra hans nyeste forskning, ligesom du kan få gode råd til, hvordan du kan være med til at ændre de strukturer, de fastholder løngabet mellem mænd og kvinder. Lasse Folke Henriksen, lektor ved CBS, institut for organisation og ph.d. i sociologi Lasse Folke Henriksen om, hvordan vi kan opnå ligeløn Arbejderkvindernes kamp for ligeløn Arbejderkvindernes har kæmpet for lige løn for lige arbejde siden 1929. Et stærkt våben i kampen for ligeløn, har været arbejdersangene, som har været en slags internt kampsprog og vækket til fællesskab. I 1929 udkom En Arbejderkvindes Sang til vor Fane i Kvindernes Oplysningsblad udgivet af Arbejderkvinders Oplysningsforening. Du kan finde sangen her, og måske du selv kan synge med?