Farlig ungdom

Små kår, stramme kønsroller og masser af rock & roll - et forløb om 1950érnes nye menneske: Teenageren.

Læring_farlig ungdom

Eleverne kommer her helt tæt på deres egen livsfase spejlet i et historisk perspektiv. For hvilke ligheder og forskelle er der egentlig på at være ung i 1950’erne og i dag? Og hvorfor kommer der et øget fokus på ungdommen netop i 1950’erne?

Elevernes historiske empati trænes, når eleverne arbejder med forskellige historiske spor og dilemmapædagogiske elementer. I forløbet fortolker og analysere eleverne årtiet 1950érne gennem interiørudstilling, historiske spor og arkivalier i form af f.eks. valgplakater, reklamer, rock´n roll musik og modersprøjter.

I udstillingen fordyber eleverne sig i grupper i en teenager fra perioden og dennes dilemma. Eleverne skal bl.a. forholde sig til dilemmaer, der knytter sig til emner som abort, seksualitet, valg af uddannelse, arbejdsliv og forholdet til forældre. Eleverne bruger deres viden om perioden og de historiske spor til at vurdere hvilke valg “deres” teenager træffer.

Kompetenceområder

Kronologi og sammenhæng
Kildearbejde

Omsatte læringsmål

  • Eleverne kan give eksempler på særlige træk der kendetegner 1950’erne som periode
  • Eleverne kan identificere forskelle og ligheder på ungdoms- og hverdagsliv i 1950’erne og i dag
  • Eleverne kan give eksempler på, og forklare hvordan, amerikansk kultur påvirkede Danmark i 1950’erne

Tid

Undervisningsforløbet varer 90 minutter.

Pris

Undervisningsforløbet koster 500 kr.

Book forløbet

NB: Der er desværre ikke flere åben skole-forløb tilbage i dette skoleår.

Lærervejledning med før- og eftermateriale

Farlig ungdom – lærervejledning til udskoling

Kilder

Herluf Bidstrup, Boligforhold
Herluf Bistrup tegning, Seksualundervisning
Kvinders deltidsarbejde, Socialdemokraten den 30. januar 1955
Politiet forbyder rokke og rulle opvisningerne, artikel bragt i Socialdemokraten 1956
Rokke- og rulleballade i aftes, artikel bragt i Socialdemokraten 1956
Valgplakater fra 1946 – 1960

Publikationer

Kold krig og kiksekage
Farlig ungdom