Arbejderhistoriske temaer

De arbejderhistoriske temaer giver et fokuseret indblik i bestemte begivenheder, personer eller bevægelser, formidlet ud fra kildemateriale bevaret på Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv.

Temaerne er oplagte som introduktion til et givent emne, men indeholder også eksempler på kilder i form af dokumenter, billeder og korte lyd- og filmklip, som eleverne kan bruge til selv at arbejde kildekritisk med de problemstillinger, der forbundet med temaet.

Nedenfor finder du korte beskrivelser af de arbejderhistoriske temaer, der er relevante til belysning af forskellige aspekter af kernestofområderne demokrati, menneskerettigheder og ligestilling samt politiske og sociale revolutioner og links til temaerne.

Hele Danmarks Stauning

Læring Stauning

Thorvald Stauning er kendt som arbejderdrengen, der blev statsminister. Han var et fyrtårn i dansk politik og er den statsminister, der har siddet længst tid på magten i det 20. århundrede. Han fik en popularitet, der strakte sig på tværs af befolkningen. I dette tema kan man få et indblik i forskellige aspekter af Staunings liv fra barndommen til perioderne som statsminister.

Læs mere her.

Marx & Manifest

Læring Karl Marx

Det kommunistiske manifest af 1848 er skrevet af to af pionererne inden for den socialistiske retning, nemlig de to tyske samfundsteoretikere Karl Marx og Friedrich Engels. Manifestet må betragtes som et af de vigtigste skrifter i socialismen historie. I dette tema kan man både læse om Karl Marx’ og om det kommunistiske manifests indflydelse i Danmark.

Læs mere her.

Stormen på Børsen 1918

Læring stormen på børsen

Under Første Verdenskrig opstod en splittelse af den danske arbejderbevægelse. De såkaldte syndikalister brød med den socialdemokratiske forhandlingspolitik og agiterede i stedet for revolution. Under parolen ”direkte aktion” ydede de støtte til lejere, der blev sat ud af deres boliger, de saboterede hvervning af arbejdere til krigsførende nationer, og de organiserede et angreb på Børsen i København i februar 1918. Med dette tema kan man stifte nærmere bekendtskab med en af de revolutionære bevægelser blandt arbejderne, som var utilfredse den måde fagbevægelsen og Socialdemokratiet virkede på.

Læs mere her.

Arbejdernes internationale kampdag

Læring 1. maj 1911

Arbejdernes internationale kampdag 1. maj har siden indstiftelsen i 1889 været arbejderbevægelsens årlige markering af kampen for arbejderklassens politiske og faglige rettigheder. Det første 1. maj-møde i Danmark blev afholdt i en række provinsbyer og i Fælledparken i København i 1890. I dette tema kan man se, hvordan 1. maj-talerne har lydt fra kampdagens begyndelse og frem til i dag, og dermed få et indblik i, hvad der har rørt sig for arbejderne gennem tiden.

Læs mere her.

Demokrati og grundlov

Demokratiet og dermed også Grundloven har lige siden 1870’erne været et af de helt centrale temaer for den danske arbejderbevægelse. De første år af bevægelsens levetid kæmpede Socialdemokratiet og fagbevægelsen især for de mest basale demokratiske rettigheder: forsamlings- og ytringsfrihed. Senere er der kommet andre kampe til. Med dette tema kan man arbejde med de forskellige kampe om demokratiet, som er repræsenteret i grundlovsændringer eller debatterne om dem.

Læs mere her.

Den tidlige arbejderbevægelse

pio-brix-gelef fane

I oktober 1871 blev ”Den Internationale Arbejderforening for Danmark” grundlagt. Den kom til at danne rammen om den første socialistiske arbejderbevægelse i Danmark og udviklede sig siden til den fagbevægelse og politiske venstrefløj, vi har i dag. I dette tema kan man se, hvordan den tidlige arbejderbevægelse udviklede sig, og hvilke personer der kom til at definere bevægelsen.

Læs mere her.

Fagbevægelsen

Læring Heerup fagbevægelsen

Mens den de forskellige venstrefløjspartier har udgjort den partipolitiske del af arbejderbevægelsen fra begyndelsen og i løbet af det 20. århundrede, har fagbevægelsen været den faglige. Kollektiv organisering af arbejderne i fagforeninger har været det centrale udgangspunkt for arbejderbevægelsens kamp for bedre arbejds- og lønforhold. Under dette tema finder man forskellige faglige kamp, der har været kæmpet på arbejdsmarkedet. Herunder kan desuden arbejdes med en kildepakke angående Boykot McDonalds-kampagnen fra 1980’erne, hvor fokus var på at tvinge fastfood-kæden til at indgå overenskomst.

Læs mere her.

Direkte link til kildepakken om Boykot McDonalds-kampagnen.

International solidaritet

Læring boykot sydafrika

To perioder skiller sig særligt ud i historien om den danske venstrefløjs internationale udsyn og solidariske støtte til ligesindede i andre lande. Den ene er årene 1933-45, hvor solidariteten med ofrene for den fascistiske mobilisering i Europa var en vigtig prioritet for dele af venstrefløjen. Den anden er 1960’erne, 70’erne og 80’erne, hvor det international udsyn især rettede sig imod antikolonialistiske befrielseskampe i den tredje verden, men også kampen for minoriteters politiske rettigheder, eksempelvis de sortes kamp mod raceadskillelse i Sydafrika og USA. I dette tema kan man dykke ned i nogle af disse solidaritetsbevægelser og arbejde med udvalgte kilder til problematikkerne.

Læs mere her.

Kommunisme i Danmark

Læring DKP

Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var og er et forholdsvis lille parti, der kun periodevis har haft selvstændig repræsentation i Folketinget, og som i det meste af sin historie har været isoleret i det danske samfund. Alligevel har de danske kommunisters indflydelse på samfundet til tider været stor. Dette historiske tema rummer mange forskellige artikler, hvor kommunismen i Danmark behandles.

Læs mere her.

Kønskamp er klassekamp

Læring ligeløn

Siden arbejderbevægelsens barndom har de kvindelige arbejdere kæmpet for deres plads i bevægelsen og for lige vilkår på arbejdsmarkedet med deres mandlige kollegaer. Kønskampen har i mere end et århundrede været et vigtigt tema i bevægelsen. I dette tema kan man læse om feministiske pionerer, historien om 8. marts, om kampen for barselsorlov og ligeløn.

Læs mere her.

Partiprogrammer

Læring Danmark for folketPartiprogrammer og andre programvedtagelser danner det visionsmæssige og ideologiske fundament for politiske partiers politik og arbejde. Samtidig afspejler de naturligvis samfundet og dets udfordringer på det tidspunkt, hvor programmet er skrevet. I dette tema er der samlet en lang række princip- og arbejdsprogrammer samt programerklæringer og andre centrale vedtagelser fra arbejderbevægelsens partier lige fra Socialdemokratiet over DKP og de nye venstrepartier til Enhedslisten. Heri kan man følge den ideologiske og politiske udvikling i partierne og se partiernes aktuelle og historiske visioner for verden.

Læs mere her.

Socialdemokratiet i det 20. århundrede og socialdemokratiske statsministre

Læring Anker

Socialdemokratiet er det politiske parti, der har sat det største præg på det danske samfund i det 20. århundrede. Vores nuværende velfærdssamfund og fordelingspolitik er således produktet af partiets arbejde for at sikre alle borgere et økonomisk levegrundlag uanset klassebaggrund. I dette tema kan man få indblik i nogle af de politiske kampe, Socialdemokratiet har kæmpet i løbet af det 20. århundrede og samtidig lærer mere om de socialdemokratiske statsministre, der havde magten i Danmark.

Læs mere om Socialdemokratiet og de socialdemokratiske statsministre.

Socialistisk Folkeparti

Læring Holger og Konen

Gennem 1960’erne fandt SF sin plads mellem Socialdemokratiet og DKP og fik i 1966 20 mandater, hvilket sammen med Socialdemokratiet skabte Danmarks første røde flertal. SF blev det parlamentariske grundlag for den socialdemokratiske regering, men samarbejdet med det store parti skabte intern splid mellem de, der var villige til at indgå kompromiser for at få del i magten, og de der ville holde fast i principperne. Dette tema dykker ned i SF’s udvikling fra 60’erne og frem og byder på en masse forskellige kilder, herunder principprogrammer og lydoptagelser fra hovedbestyrelsesmøder.

Læs mere her.