DU2: Familien Sørensen

Bolig, arbejde og fritid er kernepunkterne i undervisningsforløbet. Hverdagslivet for en arbejderfamilie for 130 år siden bliver sanseligt og levende og sammenlignes med kursisternes liv i dag.

Gruppe 3 – køkken
Med familien Sørensens autentiske livshistorie som omdrejningspunkt i undervisningen arbejder kursisterne med temaerne bolig, fritid og arbejde. Hvordan var det egentlig at bo i København for en arbejderfamilie for over 130 år siden? Hvilke muligheder var der for at få arbejde? Hvad mon de lavede i deres fritid? Og hvordan er det forskelligt fra arbejde, fritid og bolig i dag?

Undervisningen foregår i en sanselig udstilling, der understøtter at kursisterne, uanset deres baggrund og erfaringer, kan spejle sig i fortiden og sammenligne med deres eget liv i dag. Gennem dialog, gruppearbejde og præsentationer i undervisningen er kursisterne meget aktive, de får brugt deres dansk i en ny sammenhæng og styrket både deres kommunikative såvel som deres sociokulturelle kompetencer.

Fotograf_Mark_Thyrring_Web1920x1080 (60)

Det forventes, at kursisterne behersker dansk svarende til modul 4-6, så de kan deltage aktivt i undervisningen og få det fulde udbytte af den.

Tid og antal

Undervisningsforløbet varer 1,5 time. Der kan være op til 15 kursister på et forløb.

Pris

500 kr.

BOOK FORLØBET HER

Kontakt os, såfremt tidspunktet for undervisningen ikke passer, så vi kan finde en løsning.

Materialer til undervisningen

Til undervisningen hører et specielt udviklet materialesæt med opgaver og lærervejledning, der kan bruges på sprogskolen før og efter besøget på Arbejdermuseet. Materialet skaber en god sammenhæng mellem undervisning på sprogcentret og på museet og giver mulighed for et længere tematisk forløb med stort udbytte. Opgaverne er varierende læse-, skrive- og mundtlige øvelser, der bygger på kendte opgavestrukturer fra sprogskolen. Materialet indeholder desuden modultestforberedende opgaver.

Opgaverne er tilpasset sprogskolernes virkelighed med skiftende fremmøde og de kan laves uden deltagelse i undervisningen på museet og vice versa.

Føropgaver

Lærervejledning til føropgaver

 Efteropgaver

Lærervejledning til efteropgaver

Indholdet i undervisningen og i det tilhørende materiale retter sig mod emner, som ud fra bekendtgørelsen for danskuddannelsen til voksne udlændinge m.fl., er centrale at beskæftige sig med på DU2 modul 4-6, herunder:

  • Arbejde (arbejdsformer før og nu, fagforeninger)
  • Hverdagsliv og medborgerskab (Danmark før og nu – industrialisering, arbejde og familie, indblik i samfundsudvikling og levevilkår i perioden)